Af - 15/03-17 18:40

Slut med salte samle-tårer: IKEA laver historisk ændringSlut med salte samle-tårer: IKEA laver historisk ændring

Fremover skal man samle IKEA-møblerne som puslespil i stedet for det nuværende handyman-helvede med skruetrækker og umbraco-nøgle.

De fleste danskere, ja faktisk de fleste mennesker i den industrielle del af verden, har et hav af umbraco-nøgler i alle størrelser liggende i skuffen eller værktøjskassen.

Hovedårsagen til det er møbelgiganten IKEA, som rundhåndet deler ud af det lille værktøj, så man i ro og mag - eller under højlydt skænderi - kan samle sine billigt indkøbte møbler.

Men det skal være slut nu.

Danskere laver genial kuglerund køkkenhave sammen med Ikea
Danskere laver genial kuglerund køkkenhave sammen med Ikea

IKEA har opfundet en ny måde at samle møblerne på, der mest kan sammenlignes med et puslespil: Præfabrikerede klodser skal skubbes ind i præborede huller, og så skal det lige have et ryk, twist eller træk.

Dermed er det slut med poser fyldt med de føromtalte umbraco-nøgler, skruer, møtrikker, bolte og underlige træpinde.

I Danmark kan man allerede købe møbler, der samles på den nye og for mange sikkert ganske velkomne måde.

Ikea trækker omstridt katalog tilbage: - Vi indser, at folk er oprørte
Ikea trækker omstridt katalog tilbage: - Vi indser, at folk er oprørte

De har fået fællesnavnet EKET, og kan bl.a. findes på ikea.dk.

- Det er sandsynligvis en helt ny måde at konstruere ting på, siger IKEA's design manager, Marcus Engman, til Business Insider.

I videoen over artiklen kan du se en mere dybdegående beskrivelse af den nye opfindelse.

Spørgsmålet er nu bare, om de famøse IKEA-skænderier hjemme på stuegulvet nu vil ophøre, eller vi stadig vil formå at kvaje os og blive uvenner.

LÆS OGSÅ: 13 klassiske IKEA-problemer, ALLE kan relatere til

LÆS OGSÅ: Udenlandske selskaber er svære at finde på ny skatteliste

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx