Af - 12/01-15 11:33

Don Ø i modangreb: ‘Noget af det dummeste, jeg har hørt’Don Ø i modangreb: ‘Noget af det dummeste, jeg har hørt’

I dag afhøres Flemming Østergaard i den omfattende sag om påstået kursmanipulation.

storybild

I morges begyndte afhøringen af den tidligere bestyrelsesformand i Parken, Flemming Østergaard, også er kendt som Don Ø.

Han er sammen med tidligere direktør Jørgen Glistrup anklaget for kursmanipulation.

Ifølge anklagemyndigheden har den tidligere ledelse i Parken Sport og Entertainment A/S opkøbt egne aktier for at manipulere med kursen i en periode i 2007-2008.

Don Ø risikerer fire år i brummen
Don Ø risikerer fire år i brummen

Strafferammen er op til fire års fængsel, hvis de kendes skyldige. Derudover kræver politiet 17,7 millioner kroner konfiskeret som ulovligt udbytte. Flemming Østergaard risikerer at miste 15,5 millioner kroner, mens Jørgen Glistrup risikerer at miste 2,2 millioner kroner.

Under dagens afhøring gik Flemming Østergaard dog til modangreb på anklageren, der spurgte, hvorfor bestyrelsen var så interesseret i egne aktier:

- Du skal nok undlade at fortælle, hvilke virksomheder det drejer sig om, for så har de da ikke deres bestyrelsesposter særligt meget længere - det er da noget af det dummeste, jeg har hørt; at en bestyrelse ikke interesserer sig fra aktien, lød det fra Østergaard ifølge eb.dk.

I retten fortalte Flemming Østergaard også, at Parken-storaktionæren Steen Larsen var en ‘mystisk mand’:

- Lige pludselig dukker det op på en fondsbørsmeddelelse, at vi har fået en storaktionær i Steen Larsen, siger Flemming Østergaard ifølge Ritzau.

- Det er jo lidt atypisk, at man på den ene eller anden måde ikke henvender sig til enten den administrerende direktør eller bestyrelsesformanden for at fortælle om sin interesse i et selskab, siger han.

Flemming Østergaard har tidligere over for metroxpress afvist alle anklager:

- Vi skulle købe aktier, som har været under styring af Jørgen Glistrup, til flere projekter, som vi betalte med aktier. Så der er ikke noget hokus pokus i det. Jeg regner helt klart med, at vi bliver frikendt. Og jeg har stor tiltro til det danske retssystem. Det er da ubehageligt, men lad os få det afgjort, sagde Flemming Østergaard.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx