Af - 31/05-14 14:41

Din gamle mobil er guld værd for NikolaiDin gamle mobil er guld værd for Nikolai

En iværksætter fra Kolding er tæt på at kunne leve af indtægterne fra sin egen virksomhed

storybild

Privatfoto

Der er penge i gamle telefoner. Det har Nikolai Rødsgaard Jensen fundet ud af. Derfor opkøber han alle de gamle Nokia og Sony-mobiltelefoner samt iPhones, han kan komme til og sælger dem istandsat på sin hjemmeside altimobiler.dk

- Jeg oplever, at jeg sælger mere og mere. Det er min bedste måned nogensinde, siger han til metroxpress.

Han fortæller, at han omsatte for over en halv million kroner sidste år, og at han forventer at nå de 800.000 kroner i år.

Nikolai Rødsgaard Jensen mærker dermed en ny retrobølge, som er ved at sprede sig, hvor gamle mobiler fra årtusindskiftet er blevet så populære, at de i nogle tilfælde går for op til 7.500 kroner.

Din gamle 'murstenstelefon' kan være guld værd
Din gamle 'murstenstelefon' kan være guld værd

Væksten i Nikolais forretning kommer ofte fra danskere, der er er blevet trætte af de nyeste smartphones, som sjældent holder strøm i mere end et døgn.

- Alle ved, at en smartphone skal i opladeren hver dag, siger Nikolai Rødsgaard Jensen og uddyber, hvor behovet for gamle telefoner kommer fra.

Far fik smart idé og blev multimillionær
Far fik smart idé og blev multimillionær

- Der er to ting i det: Mange har en telefon, der går i stykker, og så vil de gerne have en magen til. Hvis den opfylder de krav, man har, hvorfor så finde sig en ny? Andre savner den gamle telefon. Der er også nogle, som køber en telefon, der bare skal klare en festival, siger han.

Nikolai begyndte sin enkeltmandsvirksomhed i 2010 i Kolding, mens han arbejdede som elektriker. Nu er forretningen blevet så god, at han kun behøver at arbejde nogle få timer om ugen ved siden af, for at kunne leve af pengene fra de gamle mobiler.

Danskere drømmer om at starte egen virksomhed
Danskere drømmer om at starte egen virksomhed

- Jeg kan ikke leve af det endnu, men det er meget tæt på, siger han.

Nikolai er ser endnu ingen øvre grænse for vækstmulighederne.

- Jeg ville være meget større, hvis jeg fra start havde lånt penge og investeret i firmaet. Men jeg er den forsigtige type, og jeg skylder ikke en krone.

Iværksætteren fortæller, at alle teleselskaber bortset fra ‘3’ og ‘Oyster’ fungerer på de gamle telefoner.

Hvis man er på udkig efter en holdbar telefon anbefaler han en Nokia 1101, som kan købes for 250 kroner. For de penge er der to års reklamationsret og 14 dages returret.

13-årig wonderkid har skabt sit eget firma
13-årig wonderkid har skabt sit eget firma

- De holder strøm i en uge, siger han og fortæller, at især Nokia 3310 er meget populær, og at han sælger omkring ti af dem om ugen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx