Af - 15/01-15 21:03; Opdateret: 16/01-15 10:31

Discount-fest: Over 200 nye butikker slår dørene opDiscount-fest: Over 200 nye butikker slår dørene op

Landets discountkæder stormer frem, fastslår ny rapport. Ifølge prognosen vil over 200 butikker åbne i løbet af det næste årti.

storybild

Kæder som Rema 1000, Netto og Fakta vil sværme omkring danskerne som ivrige sælgere i de kommende år.

Den ny rapport ‘Dagligvarehandlens vindere og tabere’ fra Retail Institute Scandinavia slår fast, at landets discount-supermarkeder vil buldre frem i de kommende år - og det bliver især på bekostning af lokale købmænd og kiosker.

Ifølge prognosen vil de seks kæder samlet set nå op på 1800 butikker i 2024, hvilket er en stigning fra det nuværende niveau på 1586.

- Vi har jo haft en årrække med krise, og det har gjort, at discountkæderne er gået amok. De har set, at de fik flere danskere til at bruge deres butikker, og så har de accelereret med etableringerne. Det vil fortsætte i de kommende år, siger Henning Bahr, der er administrerende direktør i Retail Institute Scandinavia.

Dansk krig blandt supermarkeder er godt nyt for forbrugerne
Dansk krig blandt supermarkeder er godt nyt for forbrugerne

Rapporten peger på Netto som den helt store vinder i kampen om de danske dagligvare-kunder med en markedsandel på 15,5 procent i 2024.

Men det forventes også, at den norske detailgigant Rema 1000 vil ekspandere kraftigt og overhale Fakta som den næststørste discount-kæde i Danmark.

- Rema 1000 tjener penge i Danmark, og det ser ud til, at deres model med købmænd ude i de enkelte butikker, virker. Hvis du er franchise-tager, så knokler du en vis legemsdel ud af bukserne for at få det hele mere optimalt, siger Henning Bahr.

Prognosen peger dog på en negativ udvikling for landets kiosker, der forventes at blive reduceret med 38 procent. Og nærbutikker og mindre supermarkeder bliver ramt.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx