Af Fie West Madsen - 16/03-18 16:40

Magasin stopper salg af cigaretter: Sådan bliver det i landsdækkende supermarkederMagasin stopper salg af cigaretter: Sådan bliver det i landsdækkende supermarkeder

Generelt opfordres der til strammere lovgivning.

Stormagasinet Magasin solgte cigaretter i underetagen for sidste gang torsdag, men i supermarkedskæderne Kvickly, Superbrugsen, Irma, Fakta og Dagli' Brugsen kommer man fortsat til at kunne købe sine cigaretter.

Det fastslår ansvarlighedsdirektør i Coop, der driver supermarkedskæderne.

»Der er ekstrem stor forskel på Magasin og landets største dagligvarerhandel. Det er en rigtig fin handling, og nu ved jeg ikke, hvor mange cigaretter, Magasin sælger, men hvor stor forskel det gør, kan jeg være i tvivl om,« siger Signe Frese, der er ansvarlighedsdirektør i Coop.

Selvom det ikke ligger i kortene, at de landsdækkende supermarkeder, der hører under Coop, stopper cigaretsalget, så opfordrer man til generelt strammere lovgivning fra politikerne, hvis antallet af rygere - og især unge rygere - skal ned.

»Vi mener, at man politisk bør regulere dagligvarerhandlen og kiosker en gang for alle, hvis vi skal nå i mål med, at ingen børn og unge ryger i 2030. Vi skal selv blive dygtigere til at overholde salgsgrænser for salg af tobak til unge, for det er vores ansvar. Men vi mener også, det vil være godt, hvis vi ligesom vores nabolande ændrer rammebetingelserne. Vi foreslår, at man eksempelvis kunne stille tobak under disken. Men det skal være for alle for at sikre ens konkurrence, og vi tror, det vil have stor effekt,« siger Signe Frese.

I har tidligere valgt at udfase buræg - hvorfor kan I ikke også selv gå forrest her?

»Det er helt forskellige typer varer. Der findes mange alternativ til buræg, så der kan vi være med til at guide forbuget et andet sted hen. Det kan vi ikke med tobak, som skaber afhængighed.«

Er I bange for at miste de kunder, der køber cigaretter, hvis I som de første fjerner dem?

»Det er da et konkurrencevilkår, hvis du tager en kæmpe gruppe varer ud af handlen, og det er ikke kun cigaretter, det er også, hvad den gruppe ellers køber af produkter, og derfor skal der politiske ændringer til, hvis man mener det alvorligt. Vi bakker op, hvis man ønsker at lave den type lovgivning.«

Regeringen har en ambition om den første røgfri generation i 2030, men trods det understreger sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at man ikke ønsker at forbyde salg af tobaksprodukter.

Hun roser i stedet de butikker, der som Magasin, går forrest.

»Det er historisk, at I som den første detailhandelsebutik i Nordeuropa siger, at I ikke vil have cigaretter i jeres butik. Det synes jeg er et initiativ, der fortjener ros og fremhævelse, for hvis vi skal nå regeringens og mange andre aktøreres mål om røgfri generation i 2030, så skal vi gøre noget alle sammen. Det er ikke nok at tro på forbud og løftede pegefingre, så skal nogle som jer turde være firstmovere, og det er fedt, I gør det,« sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby, da hun torsdag hjalp Magasin med at fjerne de sidste cigaretter fra hylderne.

De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser også en stigning af antallet af unge rygere siden 2013. Andelen af unge mellem 16-24 år, der dagligt ryger er steget med 12,5 procent for drenge og 11 procent for piger.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
Medie: Aviciis familie søger svar...
bt.dk
Eriksen snydt for drømmen: Manchester...
bt.dk
Udstødt stjerne blev hyldet og lagt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx