Af - 24/09-14 22:02

Smart streaming-trick kan være ulovligtSmart streaming-trick kan være ulovligt

Mange danskere deler streamingtjenester med venner, der ikke bor i samme husstand, viser undersøgelse. Men det kan være ulovligt, lyder det fra it-advokat.

storybild

(Billede: polfoto)

I takt med at dvd’er og cd’er langsomt uddør, vælger flere og flere danskere at bruge streaming-tjenester som Netflix, Viaplay eller Wimp, der giver ubegrænset adgang til film, tv-serier eller musik.

Og mange har fundet et trick til at få billigere adgang til underholdningen.

I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Metroxpress, svarer 18 procent af streaming-brugerne, at de deler et abonnement med en eller flere personer, som ikke bor i samme husstand.

Streamingtjenester stiger eksplosivt og udfordrer tv-landskabet
Streamingtjenester stiger eksplosivt og udfordrer tv-landskabet

Blandt unge mellem 18 og 29 år er der hele 30 procent, som har en ‘streaming-ven’.

It-advokat Henrik Mansfeldt Witt anbefaler dog at læse vilkårene grundigt igennem, for det kan være ulovligt at sende brugernavn og login videre til en ven.

- Det kan være i strid med den aftale, man indgår, hvis du videregiver et login til en anden person, som ikke er kunde. Så krænker du virksomhedens ophavsrettigheder, siger Henrik Mansfeldt Witt fra Integra Advokater.

Nogle streaming-abonnementer, som eksempelvis Viaplay, giver mulighed for, at to brugere kan se tv på samme tid.

Amazon udfordrer Netflix og HBO
Amazon udfordrer Netflix og HBO

Men det skal ske inden for samme husstand, siger Janette Cohen, der er kommunikationschef hos Viaplay:

- Abonnementet er fleksibelt, så flere familiemedlemmer kan bruge det. Men man bryder vores almene vilkår, hvis man deler det med en person i en anden husstand, siger Janette Cohen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx