Af - 19/05-14 07:03

Østarbejdere tager – også – danskernes opvaskØstarbejdere tager – også – danskernes opvask

Polakker, rumænere og litauere tager ikke kun job i byggeriet og landbruget, men tager også tusindvis af job på danske hoteller, restauranter og i rengøringsbranchen, viser nye tal.

storybild

Østarbejdere tager kun ikke job i den danske bygge-branche, industrien og landbruget. De tager i stigende grad også opvasken på hoteller og restauranter og andre danske servicejob som for eksempel rengøring. (Billede: metroxpress)

Det er en myte, at østarbejdere kun findes i jordbærmarkerne, gartnerierne, i landbruget og på danske byggepladser. Østarbejderne er kommet for at blive, der kommer flere til, og de bevæger sig i stigende grad ind ind i hotelbranchen, restauranter, rejsebureauer, i rengøringsbranchen og 'andre serviceeydelser'.

Mange flere end ventet: Så mange østarbejdere er i Danmark
Mange flere end ventet: Så mange østarbejdere er i Danmark

Det viser tal, som metroxpress har trukket fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.

I 2008 var 1.304 polakker, rumænere og litauere beskæftiget på fuld tid i disse brancher svarende til 15,8 procent af de i alt 8.230 fuldtidsbeskæftigede fra de tre østlande, som har flest arbejdstagere i Danmark.

I 2013 var det steget til 4.423 fuldtidsbeskæftigede svarende til nu 23,6 procent af de i alt 18.753 fuldtidsbeskæftigede fra de tre lande.

Østarbejdere er en god forretning for Danmark
Østarbejdere er en god forretning for Danmark

De indtager altså både i antal og som andel af arbejdstagerne fra de tre lande stadig flere job i den danske servicebranche.

Tendensen vil blive forstærket i de kommende år, vurderer Jens Arnholtz, adjunkt og forsker i udenlandsk arbejdskraft ved Københavns Universitet.

- De første østarbejdere, der kom hertil, var typisk mænd i byggeriet eller landbruget. Men i dag henter flere og flere deres partner herop, og så får konen job på for eksempel et hotel eller i rengøringsbranchen, siger han.

Samtidig medførte krisen i 2008 en brat opbremsning i byggeriet, og det fik arbejdskraften til at søge mod andre brancher, påpeger Anholtz.

Håndværkere lever op til blakket ry
Håndværkere lever op til blakket ry

Når der ikke har lydt et ramaskrig over østarbejdernes indtog blandt de danske ansatte i servicesektoren, skyldes det, at lønforskellen til danskere er lille eller ikke-eksisterende i disse lavtlønsjob, vurderer han. Danskerne er derfor ikke blevet presset ud af østeuropæere med meget lavere lønninger.

Hotel- og restaurationsbranchen har for eksempel i perioden 2009-2013 ansat 4.278 østarbejdere, men også hyret 1.297 danskere.

Modsat er det gået i bygge-og anlægsbranchen, hvor relativt vellønnede danske faglærte håndværkere og specialarbejdere er blevet udkonkurreret på lønnen og har vinket farvel 26.226 job, mens 9.141 – ofte markant billigere – østeuropæere har fået job i branchen i samme periode.

Denne gruppe er mest bekymret for østarbejdere
Denne gruppe er mest bekymret for østarbejdere

I fagforbundet 3F byder man østeuropæerne velkommen i den danske servicebranche – så længe det sker på overenskomstmæssige vilkår.

- Det gør bare ikke altid. Vi har en del sager med rumænere, der bliver kørt herop af danske bagmænd og arbejder til 40-60 kroner i timen, siger Tina Møller Madsen, 3F-gruppeformand for privat service, hotel og restauration og tilføjer:

- Omvendt har vi ingen problemer med, at konerne eller kæresterne til for eksempel polske bygge-arbejdere flytter herop og får job i rengøringsbranchen eller som stuepiger på et hotel på ordnede vilkår.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx