Af - 26/01-14 12:34; Opdateret: 26/01-14 12:55

MobilePay stormer frem: Så mange bruger det nuMobilePay stormer frem: Så mange bruger det nu

Mobilbetalings-appen MobilePay har netop rundet en milepæl i brugerantal, og fremgangen ser ikke ud til at stoppe. Genial satsning af Danske Bank, mener ekspert.

storybild

Danskerne er vilde med at overføre mindre beløb, som var det SMS'er. (Billede: Youtube/Danske Bank)

Danske Banks MobilePay-app har kun været på markedet i godt otte måneder, men det er allerede lykkedes dem at hverve en million brugere.

Mere end hver sjette dansker går altså rundt med et Danske Bank-produkt i lommen, og direktør i Mybanker John Norden mener, at banken har ramt plet med appen.

Nu kan du købe natmad uden en krone på lommen
Nu kan du købe natmad uden en krone på lommen

- Det er en genial satsning. Det er et område, der vil udvikle sig drastisk. Vi er lidt bagud i forhold til andre lande på det punkt, men når det er sagt, har de lavet et system, der er et af de bedste i verden, siger han.

Med MobilePay er det lige så nemt at overføre mindre beløb til venner og familie, som det er at sende en SMS. Derudover er det gratis at bruge, og det er uanset om man er Danske Bank-kunde eller ej. Og netop derfor har konkurrenterne næppe armene i vejret.

- Nordea, Jyske Bank og de andre banker synes ikke, det her er sjovt. Det er jo en potentiel tilgang til deres kunder. Og Danske Bank er glade, fordi de har givet bøllebank til resten - og fortsætter med at gøre det, siger John Norden.

Danskerne shopper løs med mobilen
Danskerne shopper løs med mobilen

Planen er nu at føre MobilePay videre, sådan at man også kan bruge det til at betale i butikker. Til februar lanceres således en løsning til erhvervsdrivende, så de frit kan lade deres kunder bruge appen til at betale for deres varer. Og det kommer danskerne til at tage til sig, mener John Norden.

- Absolut. Det giver jo super mening. I stedet for at rende rundt med kontanter, står der bare et nummer, man overfører til, siger han.

Tjener ikke noget
Danske Bank tjener, som det ser ud nu, ikke penge på MobilePay. Ingen betaler for det, og der er ingen reklamer i appen.

Til gengæld har planen været at indføre en betaling på 10 øre per transaktion til 2016. Men det kommer måske ikke til at ske alligevel, skriver de i en pressemeddelelse.

Danske unge gider ikke kontanter
Danske unge gider ikke kontanter

- Den beslutning reviderer vi nu, fordi vi ønsker at fastholde MobilePay som markedets mest attraktive og udbredte betalingsapp. Vi gør MobilePay gratis for alle helt frem til 2016. Om den derefter skal være gratis, vil afhænge af produktets og markedets udvikling, siger chef for forretningsudvikling i Danske Bank Jesper Nielsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx