Af - 07/02-14 10:27

Surt for disko-gæster: Jakker forsvinder i garderobenSurt for disko-gæster: Jakker forsvinder i garderoben

De fleste klagesager ender med erstatning til gæsterne, hvis jakken forsvinder i garderoben.

storybild

Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme har haft mange sager, der vedrører diskoteks-gæster, som har mistet deres jakke i garderoben. (Billede: UNGER ANTHON)

Har du prøvet at miste din jakke eller taske i en bemandet garderobe? Så skriv til os her.

Når man betaler en 20'er og afleverer jakken i garderoben, regner man med, at overtøjet er der, når man skal hjem.

Men en del danskere havner i den irriterende situation, at deres jakke eller taske er pist væk, når de returnerer til diskotekets eller koncertstedets bemandede garderobe.

Diskoteker diskriminerer mænd: Skider på bøderne
Diskoteker diskriminerer mænd: Skider på bøderne

- Vi hører meget tit om de sager. I praksis sker det formentlig ofte på grund af en menneskelig fejl, hvor man udleverer overtøjet til den forkerte person. Men der kan også være tale om tyveri, siger Kaare Friis Petersen, der er sekretariatsleder i Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme.

I mange tilfælde ender det med en klagesag, og langt de fleste sager ender med et medhold til kunden, viser en gennemgang af de seneste afgørelser.

I løbet af 2013 samt forrige år afgjorde Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme 16 sager vedrørerende mistede jakker i garderober, og i 13 tilfælde havde klageren krav på erstatning.

Et skilt, hvor der står »på eget ansvar«, gælder som udgangspunkt ikke, forklarer Kaare Friis Petersen:

- Hvis stedet har taget din jakke elle taske i dets varetægt, så har man en begrundet forventning om, at der er nogle, der passer på det, siger han.

Diskoteker lærer børn vilde druklege
Diskoteker lærer børn vilde druklege

Det er dog klageren, der har bevisbyrden:

- Man skal kunne bevise, at man faktisk har indleveret en jakke til garderoben. Hvis ikke man har et garderobe-bevis eller en bankudskrift, hvoraf det fremgår, at man har betalt et beløb, som minder om en garderobe-pris, så kan man ikke løfte bevisbyrden.

Har du prøvet at miste din jakke eller taske i en bemandet garderobe? Så skriv til os her.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx