Af - 10/04-14 08:14

Fødevarekontrol sender kokke hjem med stressFødevarekontrol sender kokke hjem med stress

Fødevarekontrollens folk går over stregen og sender køkkenpersonale hjem i sygesengen, lyder beskyldningen, som afvises af Fødevarestyrelsen.

storybild

(Billede: Arkivfoto/Polfoto)

Jimmi Bodilsen, ejer og chef på Restaurant Frk. Barners Kælder i København siger, at han stadig er rystet over et kontrolbesøg forrige torsdag, da politiet, Skat og Fødevarestyrelsen dukkede uanmeldt op på kontrol som led i den såkaldt Fair Play-kampage.

»Fødevarestyrelsens tilsynsførende råbte og skreg og lavede en helt utilstedelig scene – ganske ude af proportioner. Gæsterne var som personalet helt rystede over magtudøvelsen,« siger han.

Restauranten var fyldt. Køkkenet kørte på fulde drøn, og Fødevarestyrelsen tilsynsførende fandt en række klare brud på fødevareloven og erstattede Jimmi Bodilsens elitesmiley med en bidende sur smiley og en bøde på 10.000 kr.

»Det stod fra begyndelsen klart, at den skulle afløses at en bøde og en bidende sur smiley. Vi skulle rykkes midt over,« oplever Jimmi Bodilsen, som erkender, at der ikke var helt styr på alt.

Intet af hans personale gik ned med stress over kontrolbesøget, men det sker jævnligt, siger restauratørernes arbejdsgiverorganisation Horesta, som dog ikke har tal for, hvor ofte, der sker.

»Langt de fleste kontroller forløber konstruktivt, men vi oplever desværre, at nogle emsige tilsynsførende møder op i spidsbelastningsperioder uden blot den mindste forståelse for, at der er travlt,« siger Tine Skriver, fødevarechef i Horesta.

»Så står de i timevis og overvåger de medarbejderne, som bliver udsat for et så voldsomt psykisk pres, at de ikke møder på job dagen efter,« siger hun.

Men Fødevarestyrelsens fødevarechef Bjørn Wirlander afviser klart, at der skulle være tilsynsførende, som opfører sig dårligt.

»Vi gør, hvad vi kan for at undgå konflikter. Vi taler pænt og ønsker kun at udføre et hensynsfuldt og nænsomt tilsyn. Derfor er langt de fleste virksomheder er tilfredse med os,« siger fødevarechefen.

Om kontrolbesøget i Frk. Barners Kælder i København siger han:

»Vi kan ingen måde genkende at kontrolbesøget foregik som beskrevet, men vi forstår godt, at det er ubehageligt, når hele tre myndigheder dukker uanmeldt op og giver kritik og en berretiget bøde.«

Wirlander fortæller, at Tine Skriver fra Horesta har været med på tilsyn i restauranter og derfor ved, at Fødevarestyrelsen ikke har tid til at stå og observere i timevis til skade for køkkenpersonale.

»Det forekommer slet ikke, så jeg kan ikke forholde mig til det,« siger Wirlander.

Han understreger, at uanset om restauratører og deres organisationer bryder sig om det, så er det nødvendigt for forbrugerne og fødevaresikkerheden, at der også finder uanmeldt kontrol sted på de spidsbelastnings-tidspunkter, der er størst risiko for, at der sker fejl.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx