Af Jeppe Elkjær Andersen - 06/09-17 10:36

Kendt dansk tøjkæde konkurs: Nu har sagen taget en KÆMPE drejningKendt dansk tøjkæde konkurs: Nu har sagen taget en KÆMPE drejning

I foråret gik den danske tøjkæde Moss Copenhagen konkurs med et brag. Men nu er der godt nyt til både kunder og ansatte.

storybild

Arkivfoto. Moss Copenhagens butik på Strøjet i København. (Billede: Ida Marie Odgaard)

I foråret gik den danske tøjkæde Moss Copenhagen konkurs med et brag. Det skete efter længere tid med historier om dårlige arbejdsforhold og store underskud i millionklassen i kæden, som måtte dreje nøglen om. Siden blev kæden reddet af nye ejere, og nu går det med ét godt.

Det skriver Finans.dk, som kan berette om et overskud i millionklassen kun lidt over et år efter, kæden gik konkurs.

I en pressemeddelelse fra selskabet bag Moss Copenhagen slås det fast, at man fra februar 2016 til maj 2017 tjente på den gode side af to millioner kroner. Og det kalder ledelsen for 'tilfredsstillende', samtidig med man bemærker, at der i det forgangne regnskabsår har været en omstrukturering i Moss Copenhagen.

Efter konkursen sidste år blev selskabet overtaget af Anders Freund, der er direktør i selskabet nu, og Matas-millionær Anders Pilgren og dennes hustru Susanne Pilgren.

De har efterfølgende skudt ti millioner kroner i selskabet. Og det ser nu ud til at betale sig. Blandt andet er en af planerne for Moss Copenhagen, at der skal flere nye butikker til, så de nuværende 12 får selskab af op mod yderligere otte i løbet af det kommende år til halvandet.

I pressemeddelelsen er ledelsen også positive i forhold til fremtiden:

»Ledelsen forventer yderligere positiv vækst i det kommende år,« skrives det.

Da selskabet gik konkurs sidste år stod de 125 medarbejdere til at miste deres job. Men efter overtagelsen og omstruktureringen har alle medarbejdere kunnet beholde deres job. Og det ser ud til, at medarbejderskaren skal udvides den kommende tid med nye butiksåbninger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx