12/12-17 16:38

Kommuner kræver stop for direktørers fratrædelsesfinteKommuner kræver stop for direktørers fratrædelsesfinte

KL arbejder for at få stoppet udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, når kommunale chefer genansættes.

storybild

København. Dette efterår har medierne bragt historier om kommunale topchefer, der scorer millionhøje fratrædelsesgodtgørelser, selv om de fortsætter i den samme stilling efter endt åremålsansættelse.

Den praksis vil kommunerne gøre op med. Derfor er et af Kommunernes Landsforenings (KL) hovedkrav ved de kommende overenskomstforhandlinger også et stop for sådanne udbetalinger.

Desuden vil KL arbejde for, at fratrædelsesbeløbene generelt bliver sænket.

- Der er bred enighed i kommunerne om at få gjort op med den praksis, at man kan få udbetalt godtgørelse, selv om man fortsætter i samme job.

- Vi har det med som et krav, fordi vi gerne vil have det stoppet, siger Steen Christiansen (S), der er borgmester i Albertslund og næstformand i KL's Løn- og Personaleudvalg.

Han understreger dog, at der vil være undtagelser, hvor det fortsat kan være nødvendigt at indgå en sådan aftale.

- Af hensyn til muligheden for at rekruttere dygtige chefer i mindre kommuner, og fordi der kan opstå ekstraordinære situationer, lukker vi ikke muligheden helt.

Kommunerne er ifølge Steen Christiansen allerede i gang med at bevæge sig væk fra åremålsansættelser.

Derfor kan det virke unødvendigt at tage spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelse med til forhandlingsbordet.

- Ja, men vi vil gerne sende et klart signal til både kommuner og kommende chefer, i forhold til hvilke vilkår man kan forvente fremover, siger Steen Christiansen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Han hedder James - og er et godt bud...
bt.dk
Særligt én type kvinder får aborter...
bt.dk
Chelsea Clinton og Ivanka Trump var...
bt.dk
Medie: Sådan var Aviciis sidste dage...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx