Af - 26/09-14 20:02

Nøgen-skandale rammer Apple: Beskyldt for sikkerhedsbristNøgen-skandale rammer Apple: Beskyldt for sikkerhedsbrist

Apples iCloud-system havde et sikkerhedshul, der gjorde det muligt for hackere at få adgang til nøgenbilleder af kendte personer. Apple kendte allerede i marts til problemerne, viser mails en it-ekspert, som advarede virksomheden.

storybild

Skuespilleren Jennifer Lawrence er blandt ofrene i den store hackingskandale. (Billede: AP)

Den såkaldte 'Celebgate' har udviklet sig til en omfattende diskussion om it-sikkerhed, og nu er elektronikgiganten Apple kommet i klemme i sagen.

Det var en alvorlig sikkerhedsbrist i Apples iCloud-system, der gjorde det muligt for hackere at skaffe sig adgang til de nøgenbilleder af kendte personer som Jennifer Lawrence og Kim Kardashian, der er blevet lækket i løbet af de seneste uger.

Nøgen-skandale: FBI jagter forhadt hacker
Nøgen-skandale: FBI jagter forhadt hacker

Det skriver it-mediet The Daily Dot, der er i besiddelse af e-mails, som dokumenterer, at Apple allerede den 26. marts i år blev advaret om problemerne.

I en række mails fra it-sikkerheds-eksperten Ibrahim Balic, som tidligere har påvist sikkerhedshuller, blev Apple gjort opmærksom på, at det var muligt for it-kriminelle at udføre et såkaldt ‘brute-force’-angreb.

Rihanna og Johnny Depp indblandet i nøgen-skandale
Rihanna og Johnny Depp indblandet i nøgen-skandale

Metoden går ud på at bruge tusindvis af forskellige tal- og bogstavskombinationer igen og igen indtil det rigtige kodeord dukker op.

Apple har dog i en officiel udtalelse afvist alle anklager om, at en sikkerhedsbrist i virksomhedens systemer skulle være årsag til lækket.

- Da vi hørte om tyveriet, blev vi meget forargede og mobiliserede straks Apple’s ingeniører for at finde finden. Vores kunders privatliv og sikkerhed er af allerstørste betydning for os. Ingen af ​​de sager, vi har undersøgt, har været et resultat af et brud i Apples systemer inklusive iCloud og Find my iPhone, lyder det i Apples statement.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx