Af Ritzau - 07/01-17 08:45

E-sport er rykket over på tvE-sport er rykket over på tv

E-sport har høstet stor succes på nettet, hvor millioner følger med. Nu vil tv også tage en bid af kagen.

storybild

Selv om e-sport først og fremmest er noget, der foregår på nettet, har seerne taget en ny e-sportskanal, der sender computerspil døgnet rundt, til sig i stor stil. (Billede: Free/Viasat)

E-sport ser for tiden ud til at bare at vokse sig større og større. Flere professionelle danske hold i verdenseliten har betydet kæmpe opmærksomhed fra både publikum og investorer.

Hidtil har sporten først og fremmest kunne følges via streamingtjenester som for eksempel Twitch, men nu ser det ud til, at eliten af computerspillere også for alvor har fået fat i de almindelige tv-seere.

I hvert fald har tv-distributørerne fra Viasat og Waoo haft stor succes med kanalen Viasat E-sport, der transmitterer computerspil døgnet rundt.

Ifølge direktør Jørgen Stensgaard fra tv- og bredbåndsdistributøren Waoo har e-sportskanalen klaret sig overraskende godt.

- Vi vidste ikke rigtigt, hvad vi skulle forvente. Men vi havde ikke troet, at det var gået så godt, som det faktisk er, siger han.

Han henviser til, at efter to måneder havde 27 procent af Waoo-brugerne set kanalen. Efter fire måneder er det tal steget til 44 procent.

- Det har vi aldrig set med en helt ny kanal før, siger Jørgen Stensgaard.

Samtidigt viser Waoos egne tal, at den typiske seer bliver på e-sportskanalen i gennemsnit 47 minutter, når først han eller hun er gået ind på den. Det tal ligger typisk på omkring 38 minutter for andre kanaler.

Succesen har været medvirkende årsag til, at Waoo er gået ind som hovedsponsor for en dansk liga for computerspillet CS Go.

- Vi gik ind i det her af to årsager: For det første fordi vi fornemmede, at der var en efterspørgsel. For det andet fordi e-sport understøtter vores bredbånd. Det er simpelthen et godt match for os, siger tv-direktøren.

Han vil ikke afvise, at Waoo vil udvide sit engagement i e-sport yderligere.

- Vi overvejer hele tiden nye muligheder på området og kommer måske også med noget. Der er ting vi leger med, men det kan vi ikke sige noget om endnu, siger Jørgen Stensgaard.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx