14/12-17 12:26; Opdateret: 15/12-17 00:04

Nyhedsbureauer: Google og Facebook skal betale for nyhederNyhedsbureauer: Google og Facebook skal betale for nyheder

En række nyhedsbureauer kræver kompensation for, at store internetmedier linker til deres nyhedshistorier.

storybild

Mange bruger Facebook som væsentligste kilde til nyheder, selv om Facebook ikke selv producerer nyheder. Free/Colourbox/arkiv

København. For mange er sociale medier som Facebook blevet førstevalg som kilde til nyheder i kraft af de links, der dukker op i brugernes nyhedsfeed.

Og på samme måder orienterer mange sig via de artikler, som dukker frem via Google-søgninger på aktuelle emner.

Men hverken Facebook eller Google producerer selv nyheder, og det har fået ni europæiske nyhedsbureauer med franske AFP i spidsen til at reagere.

De opfordrer i en fælles skrivelse EU-systemet til at gøre alvor af et tidligere forslag om at indføre tvungen betaling for den type brug af nyhedshistorier.

Nyhedsbureauerne påpeger, at det er dyrt at producere nyheder.

- De har ingen nyheds- eller produktionsnetværk, hverken nationalt eller internationalt.

- De har ingen reporterhold i Syrien, der risikerer deres liv for at vise krigens sande ansigt.

- De har ingen permanent tilstedeværelse i Zimbabwe, der kan fortælle historien om Mugabes afgang. Heller ingen journalister i Cameroun eller Myanmar, hedder det i skrivelsen.

Både i Spanien og Tyskland er det forsøgt tidligere at få internetgiganter til at betale for indholdet, de linker til, men uden held.

Ifølge nyhedsbureauerne vil konsekvensen af manglende betaling være, at flere medier lukker, og at skatteborgerne i stedet må betale for at sikre adgang til troværdige nyheder.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

29-årig tv-kok Matt Campbell død...
bt.dk
Glemte et gratis æble i sin taske: NU...
bt.dk
Mål-Pål slog til: Hobro slog tamt...
bt.dk
Avicii døde pludseligt: Nu udtaler...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx