Af Silla Bakalus - 06/10-17 12:37

Supermarked er gået konkurs: Nu er det stoppet med at levere varerSupermarked er gået konkurs: Nu er det stoppet med at levere varer

Det danske netsupermarked shobr.com, der for nylig blev erklæret konkurs, er nu stoppet med at levere varer. Det skriver Dansk Handelsblad.

storybild

(Billede: PR-foto)

Shobr.com blev sidste år stiftet af iværksætteren Lars Munch Johansen. Men allerede et år efter blev både selskabet samt selskabet bag, shopall24.com, erklæret konkurs. Og nu er der også problemer med leveringen.

Ifølge Dansk Handelsblad er virksomheden stoppet med at levere varer fra Grønttorvet Copenhagen Markets. På hjemmesiden skriver selskabet, at hjemmesiden er midlertidigt lukket, mens lageret bliver flyttet. I september kom det frem, at virksomheden ville flytte lager fra Høje Taastrup og til Flensborg i Tyskland.

Ved samme lejlighed fratrådte den administrerende direktør Mikkel Lohmann Davidsen.

På hjemmesiden lover shobr.com dog snart at være tilbage med 'dagligvarer til endnu bedre priser'.

Shobr.com blev især kendt for at ville revolutionere onlinehandlen ved at sælge dagligvarer direkte fra leverandørerne til forbrugerne. Virksomheden sælger blandt andet varer fra Arla, Carlsberg og Nestle, da det åbnede tilbage i 2016.

Lars Munch Johansen, der er adm. direktør i Shobr.com, har tidligere oplyst til Dansk Handelsblad, at driften af shobr.com ikke bliver påvirket af, at selskabet bag det – shopall24.cpm – er blevet erklæret konkurs.

Årsagen til konkursen er, at en kreditor ikke fik de penge, som vedkommende mente, at shopall24.com skyldte, hvorefter kreditoren indgav en konkursbegæring.

Lars Munch Johansen har tidligere på året fortalt, at han satser på at lancere shobr.com i Kina, hvor han vil sælge europæiske brands til kineserne.

»Kineserne har sagt til os: Vi kommer med alle de midler, der skal til,« udtalte Lars Munch Johansen i juni til Børsen.

Advokat Martin Hector fra Hector Stokkendal Advokatfirma, der er kurator for en del af konkursboet efter shobr og shopall24, fortæller, at konkursen som følge af selskabernes insolvens blandt andet skyldes, at leverandørerne og kunderne ikke tog shobr.com til sig:

»Der har ikke været den trafik og dermed omsætning, der skulle være. Og derudover mener ledelsen, at man med uret ikke har fået adgang til et ret stort momstilgodehavende, som man normalt får andre steder i Europa, og som man har ansøgt Skat om. Der er tale om et ret stort millionbeløb, og det har presset likviditeten«, siger kuratoren.

Han tilføjer også, at flere firmaer, der har leveret ydelser til shobr. com ikke har fået betaling.

Selv om Lars Munch Johansen tidligere har udtrykt store drømme fro Shobr.com i udlandet, så er virksomhedens fremtid endnu uvis.

Ifølge Martin Hector afhænger det blandt andet af, hvad de firmaer, der har penge til gode, beslutter.

»Vækstfonden har pant i aktiverne på mellem fire og fem millioner kroner. De har derfor også beslutningsretten for, hvad der skal ske fremadrettet,« siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx