Af - 22/01-17 13:41

7-Eleven afliver rygte: Nej, du kan ikke få gratis pølsehorn!7-Eleven afliver rygte: Nej, du kan ikke få gratis pølsehorn!

10.000 karma-point på det sociale medie, Jodel, er ikke nok til at skaffe dig et gratis pølsehorn.

Bildstrecke im Grossformat »

NEJ! Du får ikke gratis pølsehorn, hvis du har samlet karma-point på Jodel!

Det er altid godt at skabe god karma, men det er altså ikke nok til at få gratis pølsehorn i 7-Eleven.

På det sociale medie Jodel florerer et rygte om, at hvis du kan få samlet 10.000 karma-point via appen, kan det veksles til ét gratis pølsehorn i 7-Eleven.

Like MX Penge på Facebook, hvis du vil opdateres med artikler om blandt andet forbrug.

Et rygte, som metroxpress nu kan aflive, for 7-Eleven afviser blankt, at de honorerer karma-point fra Jodel med pølsesnacks.

Det er langt fra første gang, at den døgnåbne butikskæde hører om rygtet:

- Den første henvendelse vi fik omkring de her karma-point og pølsehorn var i april 2016. Siden har vi måske fået 12-14 henvendelser, siger Charlotte Vendelbo Schrøder, indkøbs- og marketingansvarlig i 7-Eleven til metroxpress.

7-Eleven beskyldes for at flå syge og pårørende
7-Eleven beskyldes for at flå syge og pårørende

Hun aner ikke, hvordan rygtet er opstået, og hvorfor det bliver ved med at leve:

Vi ved ikke, hvem der starter sådan et rygte eller hvorfor. Det eneste motiv, vi kan komme på, er, at en Facebook-gruppe eller side prøver at få likes ved at claime, at de har fået 7-Eleven til at lytte og give gratis pølsehorn ud gennem Jodel, da det åbenbart er et stort ønske blandt Jodels brugere.
Det siger Charlotte Vendelbo Schrøder.

Hvis du nogensinde er i tvivl om, hvorvidt et tilbud i 7-Eleven er ægte, forklarer hun, at du skal lede efter en stregkode.

- Vi har altid vores unikke stregkoder på de tilbud, vi sender ud – også når det er på gratis produkter, forklarer Charlotte Vendelbo Schrøder.

Dine ’friske’ måltidssalater er op til otte dage gamle
Dine ’friske’ måltidssalater er op til otte dage gamle

Og faktisk kan du godt være heldig at finde tilbud på pølsehorn fra 7-Eleven med gyldige stregkoder på.

Gennem 7-Elevens app kan man engang i mellem finde tilbud på pølsehorn, hvor du kan få ét pølsehorn til ni kroner.

7-Eleven politianmeldt for reklame for cigaretter
7-Eleven politianmeldt for reklame for cigaretter

LÆS OGSÅ: Efter kritik: Her sænker 7-Eleven nu priserne

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx