Af Fie West Madsen - 23/10-17 18:58; Opdateret: 23/10-17 19:15

Rygterne har svirret - men nu er det sikkert: Ny IKEA åbner i stor dansk byRygterne har svirret - men nu er det sikkert: Ny IKEA åbner i stor dansk by

Møbelgiganten Ikea udvider i Danmark og forventer at åbne et 20.000 kvm stort varehus i Esbjerg i 2021.

storybild

Ikea forventer at slå dørene til det nye varehus op i 2021. (Billede: JONATHAN NACKSTRAND)

Det skriver Ikea i en pressemeddelelse.

Ikea har købt en grund på 50.000 kvm på Kjersing Ringvej i den nordlige del af Esbjerg, og dermed får sønderjyderne altså fremover knapt så langt til Billy-reoler, Malm-kommoder, Pax-skabe og svenske kødboller.

Der har længe været rygter om, at Ikea ville åbne et nyt varehus i Danmark, og allerede sidste uge fortalte Ikea selv, at man var i den sidste fase af forhandlingerne om et varehus i den jyske by. Nu bekræfter Ikea også selv, at et varehus i Esbjerg har været på tegnebrættet i flere år.

»Vi har i flere år kigget på muligheder i Esbjerg, og derfor er jeg rigtig glad og stolt over, at det nu er lykkedes at finde en rigtig godt beliggende grund, hvor vi kan bygge et moderne varehus og præsentere hele vores store og alsidige IKEA sortiment til faste lave priser,« siger Anders Lyhne Nordtorp, der er ekspansionschef hos Ikea Danmark.

Han understreger dog samtidig, at det er en forudsætning for det nye varehus, at man i samarbejde med Esbjerg Kommune får plangrundlaget på plads.

Meget tyder dog på, at der er stor politisk vilje til at hjælpe den kommende Ikea godt på vej, og borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søstrup, hilser det nye varehus varmt velkomment.

»Jeg er super glad for, at IKEA har valgt Esbjerg. Det er mere end 10 år siden, vi begyndte at tale om en mulig placering af et IKEA varehus i Esbjerg, og nu er det så kommet på plads,« siger borgmesteren blandt andet i pressemeddelelsen.

Den nye Ikea bliver den syvende af sin slags i Danmark og det tredje i Jylland, hvor der nu er en Ikea i henholdsvis Aarhus og Aalborg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx