Af - 29/01-15 15:08

Politikere: Dongs trusler ligner afpresningPolitikere: Dongs trusler ligner afpresning

Flere penge eller der er risiko for strømsvigt, lyder truslen fra Dong Energy. DF og Enhedslisten kobler kravet sammen med Goldman Sachs mål om stort afkast.

storybild

Dong truer med at lukke kraftværker og strømsvigt, hvis de ikke får flere penge for at holde kraftværkerne stand by til vindsvage perioder, hvor vindmøllerne ikke kan levere nok strøm til el-nettet og danskernes stikkontakter. Uhørt, lyder det fra flere politikere. (Billede: polfoto/arkiv)

Det er fuldstændig uhørt, at Dong Energy og investeringsbanken Goldman Sachs som ny storaktionær nu truer danskerne med strømsvigt, hvis politikerne ikke øger statstilskuddet til Dongs kraftværker eller giver Dong lov til at hæve energipriserne.

Sådan lyder det samstemmende fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti, efter Dong-chef Thomas Dalsgaard i Børsen i går truede med at lukke kraftværker, der sikrer danskerne el i vindsvage perioder, hvor vindmøllerne ikke leverer nok strøm.

- Man kan risikere, at man eksempelvis en stille sommerdag ikke har strøm i stikket, lød det fra Dong-chefen.

Nu vælter pengene ind hos Dong igen
Nu vælter pengene ind hos Dong igen

Så sent som den 16. september sidste år lød der ellers helt anderledes beroligende toner fra Dongs nye medejer, den kontroversielle amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, som i dag sidder på 19 procent af det tidligere hundrede procent statsejede energiselskab.

Overfor for Business.dk beroligede Martin Hintze, partner og administrerende direktør for Goldman Sachs’ investeringsdel, danskerne med, at Goldman Sachs har investeret otte milliarder kroner i Dong for at udvikle virksomheden til gavn for både kunderne og investorerne.

- Forhåbentlig kan vi over tid overbevise folk om, at vi ingen planer har om at gøre dårlige ting, sagde Martin Hintze om den kontroversielle kapitalindsprøjtning i Dong, som blandt andet kostede SF livet i regeringen.

Dong sælger gaslager for milliardbeløb
Dong sælger gaslager for milliardbeløb

Finansordfører Frank Aaen (EL) mener, at Dong-chefens trusler om strømsvigt er tæt forbundet med Goldman Sachs forventning om at høste en gevinst på mindst otte milliarder kroner.

- Det ligner unægtelig et forsøg på at presse flere penge ud af statskassen til de nye ejere. Det viser desværre, at Dongs fokus - som vi frygtede - ville flytte sig med Goldman Sachs som medejer, siger han.

Men Dong kan glemme alt om true sig til til flere penge, siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF). Han er ikke i tvivl om, at Goldman Sachs medejerskab har fået Dong til at skrue op retorikken.

Tidligere Mærsk-chef bliver ny Dong-formand
Tidligere Mærsk-chef bliver ny Dong-formand

- Det tilsiger al sund fornuft. De her selskaber og kapitalfonde går efter at score en gevinst på et videresalg. Og når de kræver, at de politiske beslutningstagere skal sikre øgede afregningstakster, for ellers truer de med forsyningssikkerheden, så er det en ny måde at gøre det på, som jeg ikke bryder mig om.

Frank Aaen vil nu rejse sagen over for finansminister Bjarne Corydon (S) og bede ham redegøre for, om Dong Energys bestyrelse har giver Thomas Dalsgaard mandat til at true danskernes el-forsyning.

Thomas Dalsgaard afviser via sin presserådgiver at svare på metroxpress' spørgsmål.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx