Af Mads Brandsen - 08/11-17 09:15

Dansk butikskæde lukkerDansk butikskæde lukker

Forsøget med en søsterkæde til Matas droppes nu.

storybild

Butikskæden Matas lukker sin søsterkæde, StyleBox, der består af fem butikker i hovedstadsområdet, Aarhus og Kolding.

Det oplyser kæden i en selskabsmeddelelse om regnskabet for 1. halvår 2018.

Selv om Matas øgede omæstningen en smule til 1,598 milliarder kroner i årets første seks måneder er resultatet ikke tilfredsstillende, skriver selskabet, der fremover vil satse mere på lavere priser og på at mindske omkostningerne.

'For at frigøre kræfter til offensive tiltag gennemfører vi et omkostningsreduktionsprogram. Samtidig lukker vi StyleBox som selvstændig kæde og accelererer arbejdet med at tilpasse butiksnettet. Endelig har vi, i lyset af de ændrede markedsvilkår, igangsat en proces med at opdatere vores strategi med udgangspunkt i Matas' grundlæggende styrker,' siger kædens nye administrerende direktør Gregers Wedell-Wedellsborg i meddelelsen.

Her fremgår det også, at de knap 300 Matas-butikker skal være færre.

'Arbejdet med at tilpasse butiksnettet accelereres, primært i byer hvor der er mere end én Matas-butik', fremgår det af selskabsmeddelelsen.

Bruttoresultatet faldt i andet kvartal sammenholdt med samme periode sidste år. Ledelsen nedjusterede for en måneds tid siden forventningerne til både regnskabet og årsresultatet, hvilket fik aktien til at falde14 procent på børsen samme dag.

Modsat Matas har StyleBox også tilbudt kunderne at blive klippet eller at få lagt make-up i butikken. Derudover har StyleBox haft fokus på dyrere mærker indenfor shampoo og make-up. Kæden har butikker i Lyngby Storcenter, Fields i Ørestad, Frederiksberg Centret, Bruuns Galleri i Aarhus samt i Kolding Storcenter. I Esbjerg har der desuden været en shop-in-shop i en Matas-forretning.

Det er uvist, hvornår StyleBox-butikkerne lukker. De tre af dem vil genopstå som Matas, mens to af dem vil lukke helt. Flere steder, hvor der i dag ligger i StyleBox, er der også en Matas-butik. Det gælder eksempelvis Frederiksberg Centret og Fields.

Mats-butikkerne er de senere år blevet presset fra flere sider i kampen om at sælge pleje- og skønhedsprodukter til danskerne - både når det gælder de billige hverdagsprodukter, men også de dyre parfumer.

Blandt andet har både supermarkeder og den succesfulde butikskæde Normal forsøgt at gøre indhug på førstnævnte marked.

Matas blev børsnoteret for fire år siden, hvor aktien kostede 115 kroner. Tirsdag eftermiddag, da Københavns Fondsbørs lukkede, kunne aktien købes for 71 kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx