05/10-17 13:06

Legolands ejere øjner opkøb af SeaWorldLegolands ejere øjner opkøb af SeaWorld

Merlin Entertainments, der ejer Legoland-parkerne, er ifølge kilder ude efter SeaWorld.

storybild

Legolands ejere overvejer ifølge Bloomberg et opkøb af SeaWorld. Free/Stuart Ramson

København. Ejeren af Legoland, britiske Merlin Entertainments, har kontaktet SeaWorld Entertainment med henblik på et muligt købstilbud.

Det rapporterer Bloomberg News ifølge Ritzau Finans med henvisning til kilder med indblik i sagen.

Merlin, der driver forlystelsesparker over det meste af verden, heriblandt otte Legoland-parker, har ifølge kilderne budt på en del af SeaWorld.

Dermed er parterne stadig et stykke fra hinanden. Ifølge kilderne foretrækker SeaWorld således et samlet salg.

Rådgivere er forvejen i færd med at undersøge Seaworlds strategiske muligheder, og selskabet skal også have modtaget henvendelser fra andre interesserede.

I forhold til Merlin passer Seaworlds forretning ind i strategien om at udvide Merlins forretning uden for London, hvor selskabet blandt andet står for driften af turistmagneter som Madame Tussauds voksmuseum og pariserhjulet London Eye.

Aktierne i Merlin stiger torsdag med 2,3 procent på børsen i London, og SeaWorld sendes over 6 procent højere på det amerikanske formarked.

Lego-familiens pengetank Kirkbi ejer 30 procent af Merlin Entertainment.

Samlet kunne Merlin Entertainment, der ejer forlystelsesparker i alle størrelser verden over, i 2016 notere sig en omsætning på 1,5 milliarder pund, 12,7 milliarder kroner.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx