Af - 31/05-17 14:31

Først Kiwi, så Aldi: Her er den næste kæde, der må lukke butikkerFørst Kiwi, så Aldi: Her er den næste kæde, der må lukke butikker

Kiwi og Aldi har begge måttet lukke adskillige butikker. En tredje kæde kan snart gøre det samme, mener ekspert.

storybild

Fakta har lukket omkring 40 butikker de seneste år, men der kan blive tale om flere lukninger. (Billede: Pressefoto: Henrik Frydkjær)

I april var det Kiwi, der offentliggjorde, at supermarkedskæden lukkede 103 butikker, hvoraf størstedelen dog ville blive lavet om til Spar og Meny. I går var det Aldi, der meldte ud, at 32 butikker snart er fortid.

Underskudsgivende Aldi lukker 32 butikker i Danmark
Underskudsgivende Aldi lukker 32 butikker i Danmark

Fakta kan meget vel blive den næste kæde, der fjerner kasseapparater og kølemontre fra en stribe lokationer rundt om i Danmark. Det vurderer ekspert i detailhandel hos Birch & Birch, Flemming Birch over for metroxpress.

Gennem de seneste år har Fakta lukket massevis af butikker, men den proces er formodentlig ikke slut.

- Vi ved, at Fakta formodentlig ikke er helt færdig med at lukke butikker. Nogle af butikkerne har placeringer, der ikke er så gode. Da det gik hårdest for sig på discountmarkedet, blev der åbnet butikker på specifikke steder, alene for at andre ikke skulle gøre det. Det var Fakta særligt slemme til, og det er det, de er ved at rydde op i, siger Flemming Birch, der skønner, at der kan blive tale om en håndfuld butikker.

Kiwi tabte discountkrigen: Se om din butik bliver ramt
Kiwi tabte discountkrigen: Se om din butik bliver ramt

Derudover forventer detailhandeleksperten ikke, at der sker butikslukninger i nævneværdigt omfang.

Informationsdirektør hos COOP, der ejer Fakta, Jens Juul Nielsen, afviser ikke, at der kan blive tale om, at der fortsat forsvinder nogle af discountkædens butikker.

- Vi har lukket omkring 40 butikker de seneste to år, og der kan komme finjusteringer stadigvæk. Vi har i runde tal modificeret 300 ud af 400 butikker, og det kan være, at der vil være enkelte butikker, hvor vi siger, at placeringen ikke er god nok, fordi folk flytter, eller der opstår en ny konkurrencesituation, siger han.

Her er det supermarked, der giver den dårligste service
Her er det supermarked, der giver den dårligste service

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx