Af Ritzau - 08/03-17 08:13; Opdateret: 08/03-17 08:35

Oliepris og prispres rammer SAS hårdtOliepris og prispres rammer SAS hårdt

SAS mere end fordoblede sit underskud i første kvartal af sit regnskabsår. Markedet er fortsat hårdt.

storybild

SAS tabte over en halv milliard svenske kroner i første kvartal af sit regnskabsår. (arkivfoto) (Billede: Colourbox)

SAS fordoblede sit underskud i første kvartal af selskabets regnskabsår, der løber til og med oktober. Markedet er fortsat benhårdt, og en højere oliepris har sat sine spor.

Det skandinaviske flyselskab solgte billetter og andre ydelser for 9,0 milliarder svenske kroner fra november til og med januar, en pæn stigning fra året før.

Men resultaterne kan ikke følge med. SAS tabte 556 millioner svenske kroner i perioden, langt mere end de 246 millioner svenske kroner, der blev tabt i samme periode sidste år.

- Resultatet er værre end sidste år på grund af højere priser på flybrændstof og et øget prispres.

- Selv om resultatet er på linje med vores forventninger, så er det utilfredsstillende og viser, at markedsforholdene er krævende, skriver koncernchef Richard Gustafson i regnskabet.

Regnskabet viser, at omkostningerne i kvartalet steg med næsten en milliard svenske kroner til 6,1 milliarder. Af dem stod udgifter til brændstof for 1,6 milliarder svenske kroner mod 1,2 milliarder svenske kroner sidste år.

Da billetpriserne samtidig også var under pres faldt SAS indtjening per billet, yielden, igen.

- Den er nu på et historisk lavt niveau. Det er en langsigtet trend, som vi må forholde os til og fortsætte med at planlægge ud fra, skriver Richard Gustafson.

Derfor arbejder ledelsen ifølge regnskabet for at finde endnu flere steder, SAS kan spare for at få omkostninger, der minder mere om konkurrenter som Norwegians.

- Tiltagene, der delvis er gjort mulige via digitalisering, vil omfatte hele organisationen og vil skal skabe et bæredygtigt SAS, skriver direktøren, der vil komme med mere information ved halvårsregnskabet.

SAS venter fortsat at give et positivt resultat for hele året før skat og engangsposter trods udsigten til fortsat dyrere olie og stadigt mere prispres.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx