Af - 24/02-14 07:33; Opdateret: 24/02-14 09:39

Buschauffør fyret - rørte ved brystvorteBuschauffør fyret - rørte ved brystvorte

En mandlig buschauffør blev fyret, fordi to kvindelige kollegaer hævdede, at han gramsede på henholdsvis en brystvorte og et knæ. Nu har han – og ikke kvinderne - fået erstatning.

storybild

(Billede: Polfoto)

Noget gik galt i sommer på Arrivas busanlæg i nordjyske Hadsund.

En mandlig buschauffør blev fyret, fordi to kvindelige chauffør-kollegaer fortalte, at han var blevet lige lovlig lummer, da han skulle hjælpe dem med at indstille de varmeapparater, der holder en buschauffør varm.

Det foregik ved to episoder på den trange plads bag rettet, hvor det kan være svært ikke at komme i nærkontakt.

Hans ene arm berørte hendes højre brystvorte på en måde, som hun fandt voldsomt krænkende. Hun sagde ikke noget, fordi hun var alt for chokeret til at kunne reagere. Hun har efterfølgende kontaktet både egen læge og en psykolog for at få hjælp til at bearbejde hændelsen.

Så frygtelig var oplevelsen for en af kvinderne, ifølge Afskedigelsesnævnet.

Den anden kvinde har fortalt, at hun ”sad i sædet for at se, hvordan han gjorde, og at han ved den lejlighed lagde en hånd om hendes knæ. Hun sagde straks fra ”hvad fanden laver du mand”, hvorpå han straks flyttede sin hånd.

Men manden har forklaret, at han blot var ved at miste balancen, og at han derfor ubevist kom til at støtte sin hånd på hendes knæ.

Han erindrer slet ikke, at han skulle have berørt den anden kvindes brystvorte, og heller ikke Afskedigelsesnævnet har fundet det sandsynliggjort, at manden havde seksuelle motiver.

Her mener dommere Lene Pagter Kristensen, at der blot var tale om uheld.

Derfor har chaufføren netop med hjælp fra sin fagforening 3F fået en erstatning på 20.000 kr. fra Arriva, fordi han blev fyret for sexchikane, han ikke har begået.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx