Af Lars Dinesen - 17/11-17 14:59

Google køber byggegrund i jysk byGoogle køber byggegrund i jysk by

Her er it-gigantens plan for de mange kvadratmeter.

storybild

Arkivfoto. (Billede: PATRICIA DE MELO MOREIRA)

It-giganten Google køber 131 hektar stor byggegrund til nyt datacenter.

Det skriver DR Syd.

Aabenraa Kommune og Google har i dag offentliggjort opkøbet af en 131 hektar stor byggegrund.

Byggegrunden ligger lige op ad det europæiske elektricitetsknudepunkt Kassø Transformatorstation og tæt på Apples kommende kæmpe datacenter.

Googles køb viser, at Aabenraa har formået at gøre sig særdeles attraktiv som erhvervskommune, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen (V):

- Jeg er rigtig glad. Det har været undervejs i fire år. Nu er både Apple og Google placeret i Aabenraa kommune, så der er noget, der tyder på, at vi har de rigtige tilbud til de her datacentre.

LÆS OGSÅ: Vicevært gjorde makabert fund i lejlighed: 'Der er sket en fejl, der ikke må ske'

Google oplyser i sin pressemeddelelse om købet af grunden, at man på nuværende tidspunkt ikke har planer om at bruge grundene, men at man gerne vil sikre sig muligheden for at ekspandere sine datacentre i Europa, hvis deres arbejde kræver det.

Med købet bliver Aabenraa et kendt navn, som ét af de steder, der er allermest attraktiv at oprette store datacentre, mener borgmester Thomas Andresen.

- Det betyder meget for Aabenraa Kommune. Både beskæftigelsesmæssigt og i forhold til Aabenraas image. Det betyder, at vi bliver sat på verdenskortet. Det er en blåstempling af den måde, vi behandler erhvervsliv på i Aabenraa Kommune, siger han.

Indtil videre ligger der ikke byggeplaner klar, men borgmester Thomas Andresen er ikke i tvivl om, at Google nok skal bygge på grunden, understreger han.

På grunden vil der kunne bygges 1,4 millioner kvadratmeters byggeri. Til sammenligning ejer Aabenraa Kommune blot 300.000 kvadratmeter byggeri under tag.

Googles nye byggegrund vil altså kunne indeholde fire gange så meget byggeri, som kommunen i forvejen ejer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx