Af Michael Bo Mortensen - 23/01-14 12:04

Dong: Goldman Sachs gav det bedste tilbudDong: Goldman Sachs gav det bedste tilbud

Amerikanske Goldman Sachs gav det bedste bud på Dong, siger Dongs administrerende direktør til TV2 News.

Goldman Sachs gav det bedste og det højeste bud på Dongs aktier.

Det fastslår Dongs administrerende direktør, Henrik Poulsen, over for TV2 News.

Kommentator: 'Højere vindstyrke' kan få regeringen til at vakle
Kommentator: 'Højere vindstyrke' kan få regeringen til at vakle

Finansminister Bjarne Corydon (S) har tidligere forsvaret valget af Goldman Sachs bud på Dong-aktierne med, at det samlet set var det bedste bud, og det bekræfter Dong altså selv torsdag.

- Der har været ganske omfattende proces med forskellige mulige investorer. Og det bedste bud, vi samlet set er kommet frem til, er den aftale, der ligger med Goldman Sachs via PFA, siger Henrik Poulsen.

Corydon i brev til S-folk: Goldman Sachs tilbud er bedst
Corydon i brev til S-folk: Goldman Sachs tilbud er bedst

- Vi har samlet set fået det bedste tilbud, både hvad angår prisen og hvor stor en risiko, som investorerne ønsker at påtage sig, siger han.

Torsdag går et væld af socialdemokrater ud med kritik af aftalen om at sælge 19 procent af aktierne i Dong til Goldman Sachs. Et af kritikpunkterne går på, at den amerikanske investerings-gigant får vetoret i forskellige sammenhænge.

Ikke i den daglige drift, men eksempelvis i forhold til direktionens sammensætning i Dong.

Nyrup imod regeringen: Dong-salg er en katastrofe
Nyrup imod regeringen: Dong-salg er en katastrofe

Men den slags krav havde de andre mulige investorer også, siger Dongs administrerende direktør.

- Det har været et krav fra de investorer, der har været inde i processen, at de har ønsket forskellige former for beskyttelse mod, at man ikke fremadrettet afviger væsentligt fra den plan, de investerer i, siger Henrik Poulsen til TV2 News.

- Og det er måske ikke noget helt unaturligt krav, når man tænker på, at de går ind som minoritetsaktionærer, tilføjer han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx