Af Ritzau - 21/03-17 12:46

Øv! København fortsat blandt verdens dyreste byer - her er den nye placeringØv! København fortsat blandt verdens dyreste byer - her er den nye placering

Ifølge The Economist er leveomkostningerne i København på højde på New York. Asiatiske byer topper listen.

storybild

(Billede: Simon Skipper)

Hvis københavnerne synes, at de har svært ved at få pengene til at række, er det formentlig ikke helt skævt.

I hvert fald har magasinet The Economist endnu engang placeret København på top-10-listen over de dyreste storbyer i verden at bo i.

København ligger på en delt niendeplads sammen med New York og er i Europa kun overgået af Zürich, Genève og Paris.

En lille trøst er det dog, at København er faldet en plads i forhold til sidste års opgørelse, hvor hovedstaden lå nummer otte.

Københavnske studerende: Vi vil IKKE til Jylland og Fyn
Københavnske studerende: Vi vil IKKE til Jylland og Fyn

Undersøgelsen tager udgangspunkt i priserne på 400 forskellige varer og ydelser, herunder fødevarer, tøj, husleje og transport.

Valutakurser har også stor betydning, og det er årsagen til, at britiske byer som London og Manchester er raslet ned ad listen til placeringer som nummer 24 og 51.

Omvendt har de newzealandske byer Auckland og Wellington taget pæne hop den anden vej og befinder sig på en delt 16.-plads.

I toppen dominerer asiatiske storbyer billedet. Singapore og Hongkong er fortsat nummer et og to.

LISTE: Her er de 20 FEDESTE ting ved at være fra Jylland
LISTE: Her er de 20 FEDESTE ting ved at være fra Jylland

Så har Zürich godt nok klemt sig ind på tredjepladsen, men lige i hælene følger Tokyo, Osaka og Seoul.

Kigger man allernederst på listen, har kasakhiske Almaty indtaget pladsen som den billigste storby i verden at bo i, efterfulgt af den største by i Nigeria, Lagos.

Det skyldes i høj grad den svage valuta i de respektive lande, for takket være inflationen er priserne i disse byer faktisk steget ret meget.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx