Af Mads Brandsen - 06/11-17 17:26

Stamkunden John får altid et irriterende spørgsmål, når han betaler: Populær bøfkæde forklarer sig Stamkunden John får altid et irriterende spørgsmål, når han betaler: Populær bøfkæde forklarer sig

En stamkunde hos restauranten Mash er godt træt af en helt bestemt ting i butikken.

storybild

(Billede: Ólafur Steinar Gestsson)

Uanset om en restaurant har en dankortterminal, hvor gæsterne skal tage stilling til, om de vil give drikkepenge eller ej, så har man til enhver tid ret til at lade være.

Det fastslår Kaare Friis Sørensen, der er erhvervsjuridisk chef i restaurationsbranchens arbejdsgiverorganisation, Horesta.

»Vi har ingen holdning til funktionen på restauranternes dankortterminaler, da vi ikke blander os i, hvordan de driver virksomhed, men uanset funktionen er der ingen pligt til at betale drikkepenge,« siger han.

Søndag fortalte avisen Danmark om MASH-stamgæsten John Stumpe, der er godt træt af funktionen på dankortterminalerne, hvor man som gæst tvinges til at stilling til, om man ønsker at give tjeneren drikkepenge og dermed hæve et større beløb på sit kort, end regningen lyder på.

»Man bliver påduttet at tage stilling til drikkepenge via dankortterminalerne, og med et kreditkort bliver alt rundet op med tillæg og gebyrer, så det er næsten uoverskueligt, hvad man ender med at betale. Man får lidt følelsen, at drikkepengene er en del af betalingen og ikke noget ekstra - det giver irritation hver gang,« forklarede han.

MASH lover nu at se på den udskældte funktion på restaurantkædens dankortterminaler.

»Jeg forstår godt problematikken, som John beskriver, og jeg er enig med ham i, at det føles forkert med maskinen, når man gerne gør det kontant. Vi må bare konstatere, at mht. maskinerne er vi bare fulgt med udviklingen. Jeg kunne godt finde på at tage denne udfordring op med vores tekniske chef og se, hvordan man kommer dette til livs. Vi har rigtig mange MASH-stamkunder i hele landet, og drikkepenge må ikke blive en irritation,« siger partner i MASH, Mikkel Glahn.

Uanset hvordan man giver drikkepenge, kan man være ret sikker på, at de går til medarbejderne, siger Kaare Friis Sørensen fra Horesta.

»Jeg har ikke kendskab til steder, hvor ejeren bare stikker drikkepengene i lommen. Det ville medarbejderne næppe finde sig i. Der er ikke belæg for at være skeptisk over at betale drikkepenge elektronisk,« siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx