Af - 07/12-16 13:33; Opdateret: 07/12-16 14:00

Pas på! Disse webshops er fulde af fupPas på! Disse webshops er fulde af fup

E-mærket regner med, at det samlede antal anmeldelser i 2016 vil komme op omkring 1.000. I 2015 var antallet 24.

Julen er gavernes fest, og mange vælger at købe ind til hele den pukkelryggede på internettet, men pas på!

En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte viser nemlig, at ni procent af danskerne - det vil sige flere end 400.000 personer - er blevet snydt efter at have købt varer på internettet, som de aldrig har modtaget.

Hos E-mærket, der er en certificeringsordning inden for e-handel, bekræfter man, at antallet af fupbutikker er steget markant.

Like MX Penge på Facebook, hvis du vil opdateres med artikler om bandt andet internetforbrug.

E-mærket regner således med, at det samlede antal anmeldelser af online fup-butikker i 2016 vil komme op omkring 1.000, hvilket er en stor stigning i forhold til antallet af anmeldelser i 2015, der lød på 24. Den udvikling er bekymrende, fortæller Toke Mølgaard, der er kommunikationschef hos E-mærket, til metroxpress:

- Det er en eksplosiv udvikling, der fortæller noget om, at der sidder nogen ude i verden med onde intentioner, der vil have del i den stigende mængde penge, der omsættes på nettet. Udviklingen hænger sammen med det generelle udvikling inden for nethandel i Danmark, som år efter år slår omsætningsrekord, forklarer han.

Eksempel på et endnu ikke beslaglagt domæne: E-mærket har anmeldt Allshop.dk for at være en fup-forretning.

Toke Mølgaard kan ikke sige nøjagtigt hvem det er, der falder for de 'gode tilbud' på nettet, men peger på flere forskellige grupper:

Jeg kan ikke sige noget specifikt om, hvem der især hopper i fælden. Vi kender både til erfarne nethandlende, som er kommet i klemme, og unge, mere uerfarne, der er faldet for et lidt for godt tilbud, skriver Toke Mølgaard og tilføjer:

Børn og unge snydes i webshops - sådan spotter du, om siden er fake
Børn og unge snydes i webshops - sådan spotter du, om siden er fake

- Men fælles for begge situationer er, at det er gået for stærkt. Man har simpelthen ikke taget sig tid nok til at undersøge, hvem de handlede med. For kigger de bagefter på siden, kan de godt se, at den er helt galt.

Eksempel på beslaglagt domæne: Sådan ser den nu lukkede Hundedebat.dk ud.

Sådan spotter du en fup-forretning ifølge E-mærket:

Sprogfejl og skæve priser


En typisk fupbutik er lavet af udenlandske it-svindlere – som oftest fra Kina. Derfor er sprog og priser 'oversat til dansk' ved hjælp af maskiner. Det betyder, at fupbutikkerne er præget af dårligt dansk og åbenlyse grammatiske fejl. Valutaomregningsmaskiner runder hverken op eller ned, så velkendte danske priser som 299 kroner eller 749 kroner er en sjældenhed på fupbutikkerne. I stedet er priserne skæve som f.eks. 243,67 kroner.

Alt for billige mærkevarer


Fupbutikker sælger som oftest verdenskendte mærkevarer som Burberry, Mulberry, Nike og Marc Jacobs til priser langt under, hvad man normalt betaler for den ægte vare.

Mangelfulde eller falske virksomhedsoplysninger


Kan du ikke finde et CVR-nummer eller andre lovpligtige kontaktoplysninger som f.eks. den erhvervsdrivendes adresse, kan det være tegn på fup, og du bør ikke handle der. Vær dog opmærksom på, at selv CVR-numre og lignende bliver misbrugt af fupbutikkernes bagmænd. Vil du derfor være på den helt sikre side, kan du kontrollere CVR-nummeret på Cvr.dk.

Mistænkelige betalingsmuligheder


Fupbutikker reklamerer ofte med et væld af kendte betalingsmuligheder, men når du kommer ind på betalingssiden, er mulighederne ofte mere begrænsede. Benyt derfor kun betalingsmuligheder, som du kender, og betal ALTID med kort, så du har mulighed for at benytte dig af indsigelsesordningen.

Hold øje med webadressen


Hold skarpt øje med webadressen, når du fra eksempelvis Google klikker dig ind på en bestemt netbutik. It-svindlerne kan nemlig hacke seriøse netbutikker, så du omdirigeres og i stedet havner i en fupbutik. Webadressen vil dog i de fleste tilfælde afsløre, om du er endt det rigtige sted.

LÆS OGSÅ: Mere end hver tiende unge bliver snydt over nettet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx