Af - 02/07-14 10:41

Dansk firma snød med prisen på chokoladeDansk firma snød med prisen på chokolade

Førprisen var kraftigt opjusteret, da Sweedeal solgte chokolade fra fabrikanten Kathrine Andersen Chokolade.

storybild

Førprisen var ikke 400 kroner, men 220 kroner, og dermed var besparelsen kraftigt opskruet. (Billede: screendump)

Få en æske chokolade til 200 kroner og spar 50 procent. Normalprisen er 400 kroner.

Sådan lokkede deal-siden Sweetdeal med et tilbud på søde sager fra Kathrine Andersen Chokolade.

Men smarte forbrugere, der tjekkede førprisen, fandt ud af, at varen slet ikke koster 400 kroner normalt. Den koster 220 kroner, og dermed er besparelsen langt mindre end det lovede.

Dansk helsefirma meldt til politiet for vildledning
Dansk helsefirma meldt til politiet for vildledning

Markedsføringen er derfor vildledende og urigtig, vurderer Forbrugerombudsmanden:

- Dealsites markedsfører sig med tilbud og store rabatter, så her er det meget vigtigt, at forbrugerne kan stole på prisen. Tilbuddet her var langt fra så godt som lovet. Jeg har derfor indskærpet over for begge selskaber, at de fremover skal overholde markedsføringsloven, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Sweetdeal erkender over for Forbrugerombudsmanden, at der er tale om vildledende markedsføring.

Virksomheden har oplyst, at den modtog en mail fra Kathrine Andersen Chokolade med oplysninger om, at normalprisen for chokoladen var 400 kroner.

Telegigant bliver straffet for ulovlige salgsmetoder
Telegigant bliver straffet for ulovlige salgsmetoder

Sweetdeal har derudover forklaret, at firmaet normalt tjekker den oplyste førpris på produkterne. Men i det konkrete tilfælde er det ifølge dealsitet ikke sket.

De forbrugere, der har købt chokoladen, har fået deres penge tilbage. Derudover har Sweetdeal på baggrund af sagen skærpet sine forretningsbetingelser og interne procedurer med henblik på at sikre, at der ikke sker gentagelser.

Jakob Skovsgaard, der er indehaver af Kathrine Andersen Chokolade, siger til mx.dk, at fejlen skete, da virksomheden havde oplyst prisen til Sweetdeal inklusiv fragt og ekspeditionsgebyr.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx