Af - 11/01-15 11:08; Opdateret: 11/01-15 12:34

Dansk iværksætter vinder navnestrid om ordet 'taxa'Dansk iværksætter vinder navnestrid om ordet 'taxa'

En stort dansk taxa-selskab har klaget over en iværksætter, der bruger ordet ‘taxa’ i et web-domæne.

storybild

For mange danskere er det nok hip som hap, om man siger ‘taxi’ eller ‘taxa’.

Men i de seneste måneder har advokater fra to danske virksomheder været i totterne på hinanden i et slagsmål, der netop handler om retten til at bruge udtrykket taxa.

Det drejer sig om internet-domænet ‘taxapriser.dk’, som den danske iværksætter Morten Brøchner ejer.

På hjemmesiden er det muligt at beregne prisen på en taxa-tur fra a til b og efterfølgende bestille en hyrevogn.

Amerikansk tøjgigant i logo-krig med dansk firma
Amerikansk tøjgigant i logo-krig med dansk firma

Men Sammenslutningen TAXA 4x35 hævder at have eneret på varemærket ‘Taxa’ og har derfor taget sagen op i Klagenævnet for Domænenavne.

- Mens ordet ‘taxi’ er en beskrivende betegnelse for hyrevogn, er ordet Taxa et varemærke, som indehaves af klager. Varemærket er ikke et registreret varemærke men er erhvervet af klager gennem mange års brug. Det er almindeligt anerkendt i taxibranchen, at Taxa er et varemærke, som indehaves af klager, skriver Taxa 4X35 som begrundelse for klagen.

Nu har Klagenævnet for Domænenavne afvist at give selskabet medhold. Blandt andet med den begrundelse, at ordet ‘taxa’ indgår i en lang række almindelige ord:

- Betegnelsen ”taxa” indgår således i en række ordsammensætninger såsom
taxachauffør, taxavognmand, taxaselskab mv., hvor ”taxa” anvendes som synonym for ”hyrevogn”, skriver klagenævnet i afgørelsen.

Busselskaber i bitter navnestrid om røde billetter
Busselskaber i bitter navnestrid om røde billetter

Administrerende direktør Morten Brøchner er tilfreds med afgørelsen:

- Jeg er meget glad, for det var en trussel på livet for vores lille, nye virksomhed. Uden domænet, har vi ikke en virksomhed, for 70 procent af den trafik, der generer til vores site, kommer via Google. Når man søger på »taxapriser,« ligger vi først i søgeresultatet, fordi vi har det domæne, og det er vores forretning stærkt bundet op på, siger han til business.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx