Af Berit Hartung - 03/02-18 14:29

Forlystelsesland lukkede efter 17 år: Nu er stedet blevet solgtForlystelsesland lukkede efter 17 år: Nu er stedet blevet solgt

Køberen lever af at købe store grunde og udvikle dem.

storybild

Fantasy World, som er nabo til BonBon-Land i Holme-Olstrup, får nye ejere. (Billede: Finn John Carlsson)

Fantasy Worlds gamle lokaler på Sjælland er blevet solgt, men den nye ejer vil endnu ikke afsløre, hvad der skal ske med stedet.

Måske husker du forlystelsesparken Fantasy World, hvor især familiens mindste kunne hygge sig med mekaniske figurer, et legeland og et nisseunivers.

Den mekaniske dukkeudstilling åbnede i Benløse i 1990 under navnet Santa World og kom siden til at hedde Fantasy World.

Fantasy World, som er nabo til BonBon-Land i Holme-Olstrup, får nye ejere. (Billede: Finn John Carlsson)

BonBon-Land købte forlystelsesparken i 2007 og flyttede attraktionen til Holme-Olstrup, men i 2016 valgte de at lukke den. Dengang sagde direktør Niels Ferup til dr.dk:

»Mange af dukkerne kan vi simpelthen ikke få til fungere mere, og vi kan se, at børnene har mistet interessen for den slags oplevelser. Men det er da med grædende hjerte, at vi lukker det.«

Det er den jyske entreprenørvirksomhed Daugaard-Pedersen, der har købt Fantasy Wolds gamle lokale og grunden i Benløse ved Ringsted. Direktør Jan Riis Nielsen holder dog indtil videre kortene tæt til kroppen, når spørgsmålet melder sig om, hvad der nu skal være på adressen.

»Vi har forskellige tanker om områdets udvikling, men jeg kan ikke umiddelbart oplyse mere om dem,« siger han til Sjællandske.

Virksomheden lever af at købe store grunde og skabe udvikling på dem.

Fantasy World begyndte, da firmaet H.J. Figurer A/S udstillede nogle af de mekaniske nisser, som de producerede op gennem 80'erne under navnet Santa World. Det blev senere til Fantasy World med op mod 100.000 besøgende årligt. I 2007 blev udstillingen solgt til BonBon-Land på grund af skrantende økonomi.

LÆS OGSÅ: Tivoli lukker populær forlystelse efter 29 år

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Særbehandling til stjerne: Han...
bt.dk
Kronprinsen dybt rørt af danskernes...
bt.dk
Dansk turistmål truet af lukning...
bt.dk
Efterlyser vinderen: Dansker har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx