Af Ritzau - 31/03-17 11:06

Ritzaus Bureau overtager billedbureauet PolfotoRitzaus Bureau overtager billedbureauet Polfoto

Ritzau har købt billedbureauet Polfoto af JP/Politikens Hus. Prisen og vilkårene er hemmelige.

storybild

JP/Politikens Hus sælger fotobureauet Polfoto til Ritzaus Bureau. (Billede: Scanpix/Brian Bergmann)

Som et af de eneste nationale nyhedsbureauer i Europa har Ritzaus Bureau indtil nu ikke haft sit eget billedbureau.

Det bliver der imidlertid lavet om på nu, for bureauet har købt Polfoto af JP/Politikens Hus med virkning fra 1. april.

- Hos Ritzau er bureauvirksomhed kerneforretningen, og i en nyhedstjeneste er tekst og billeder to sider af samme sag.

- Derfor tror vi på, at overdragelsen vil være til gavn for kunderne, siger Ritzaus administrerende direktør, Lars Vesterløkke.

Ritzau leverer i forvejen nyheder til størstedelen af landets medier, som altså nu også får mulighed for at få billeder med i samme ombæring.

Kunderne får desuden mulighed for at trække på Polfotos arkiv, som omfatter mere end 100 millioner billeder.

Ritzau overtager derudover medarbejdere, knowhow og partnerskaber, blandt andet eksklusivaftalen med amerikanske Associated Press.

Polfoto, der også har eneret på salg af billeder af fotograferne på Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, vil dog blive videreført under navnet Ritzau Foto.

JP/Politikens Hus fortsætter også som en af fotobureauets største kunder og største leverandører fremover.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre vilkårene for overtagelsen.

Ritzau, der sidste år fejrede 150 års jubilæum, er ejet af en række mediehuse i fællesskab - med JP/Politikens Hus som den største aktionær.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx