Af Ritzau - 05/03-17 21:10

Udenlandsk arbejdskraft skiller byggeriets parterUdenlandsk arbejdskraft skiller byggeriets parter

Der var ikke opbakning til byggebranchens overenskomstforslag, og derfor går forhandlingerne nu ind i ny fase.

storybild

Det kniber for arbejdstagere og arbejdsgivere i byggeriet at blive enige om en ny overenskomst. Mandag fortsætter forhandlingerne i forligsinstitutionen. (Billede: Scanpix/Søren Bidstrup)

Mens man er nået til enighed om flere andre af de store overenskomstområder, mangler byggeriets parter fortsat at give håndslag på en aftale.

Det forslag, men forhandlede sig frem til, er nemlig blevet forkastet af 3F's forhandlingsgruppe.

Det skyldes ifølge fagbladet 3F, at der var for ringe fokus på spørgsmålet om billig udenlandsk arbejdskraft.

- Vi har forsøgt at overbevise Dansk Byggeri om, at vi skulle have nye initiativer mod social dumping ind i vores overenskomster.

- Men de har stået stejlt, og det lykkedes os ikke at få noget, som vi kan bruge, siger Kim Lind Larsen, der er formand for 3F's byggegruppe til bladet.

Uenigheden betyder, at parterne mandag mødes i forligsinstitutionen, hvor forhandlingerne fortsætter.

Målet her er at nå frem til et nyt forslag, man kan sende til afstemning.

Hvis det ikke lykkes, vil forligsmanden strikke en mæglingsskitse sammen, som vil indgå i en fælles afstemning sammen med de andre overenskomster på det private område, som ikke er faldet på plads.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx