02/09-13 08:43

Vil ikke betale 700 mio. kr. i bøde til EUVil ikke betale 700 mio. kr. i bøde til EU

Lundbeck gør nu alvor af at anke milliondom fra Europa-Kommissionen. Det oplyser medicinalkoncernen.

storybild

Lundbecks laboratorier. (Billede: Magnus Møller / Polfoto)

Medicinalkoncernen Lundbeck anker bøden på 700 millioner kroner, som selskabet fik i juni af Europa-Kommissionen efter ulovlige prisaftaler.

Det oplyser koncernen til fondsbørsen i København mandag morgen.

- Vi er fortsat rystede over afgørelsen, som indeholder fejl på en række yderst vigtige punkter, siger Mette Carlstedt, der er juridisk chef hos Lundbeck, i meddelelsen til fondsbørsen.

- Med vores anke ønsker vi at få en grundig juridisk vurdering af sagen, som kan få præjudikatsvirkning, hvilket er yderst vigtigt for os samt for alle øvrige innovative selskaber, siger Mette Carlstedt.

Læs også: Ny trafikminister: DSB skal bøde

Lundbeck fik millionbøden 19. juni efter at have lavet ulovlige aftaler med en række konkurrenter.

Ifølge EU-Kommissionen betalte Lundbeck i 2002 en række medicinalvirksomheder for at forsinke deres lancering af billigere kopimedicin, der skulle konkurrere med Lundbecks antidepressive middel Citalopram - der sælges som Cipramil.

Læs også: Boeing får millionbøde for nyt fly

En række andre medicinalvirksomheder - heriblandt Alpharma, Merck KGaA/Generics UK, Arrow og Ranbaxy - fik samtidig bøder på tilsammen lidt over 389 millioner som del af samme sag.

- Det kan ikke accepteres, at en virksomhed betaler sine konkurrenter for at holde sig ude af markedet og forsinker lanceringen af billigere lægemidler, lød det fra kommissionens næstformand Joaquín Almunia, da bøden faldt.

- Aftaler af denne type er til direkte skade for patienterne og de nationale sundhedssystemer, som allerede opererer med stramme budgetter. Kommissionen vil ikke tolerere en sådan konkurrencebegrænsende praksis, sagde næstformanden.

Lundbeck forventer nu, at der kan falde en afgørelse i sagen i løbet af to til tre år.

- Det kan dog tage helt op til seks år, før der foreligger en endelig afgørelse i sagen, skriver koncernen i meddelelsen til fondsbørsen.

Lundbeck har allerede taget lussingen for den store bøde. Regnskabet for de første seks måneder af 2013 gav et underskud på en halv milliard kroner på grund af den store bøde.

- Lundbeck er uanset denne anke fortsat forpligtet til at betale bøden, hvilket vil ske i tredje kvartal 2013, oplyser koncernen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx