Af - 29/01-14 09:42; Opdateret: 29/01-14 09:52

Håndboldsponsor spinder guld på trods af sølvHåndboldsponsor spinder guld på trods af sølv

Hovedsponsoren for det danske herrelandshold i håndbold har fået genereret reklameværdi for et tocifret millionbeløb, vurderer ekspert.

storybild

Nederlag eller ej - det danske landshold har fået massiv eksponering, og det har trøjesponsoren Totalkredit dermed også. Og det er mange millioner værd. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Det kan godt være, at franskmændene endte med at snuppe guldet foran Danmark ved EM i håndbold i Herning.

Danmark i chok over EM-tæsk: Pinligt!
Danmark i chok over EM-tæsk: Pinligt!

Men Totalkredit, der pryder det danske landsholds trøjer, går alligevel fra EM som vinder. Ifølge Christian Vollerslev, direktør i Promovator, der rådgiver om sponsorater, har håndboldherrernes eventyr således sikret virksomheden reklameværdi for adskillige millioner kroner.

- Totalkredit har under EM-turneringen fået eksponeringsværdi for mere end 20 millioner kroner alene fra kampene vist live i tv. Dertil kommer de korte nyhedsgengivelser, avisforsider, online og så videre, så det har virkelig været en virkelig god forretning for dem, siger han til Markedsføring.dk.

Saxo Bank går ind i Formel 1
Saxo Bank går ind i Formel 1

- Lægger man samtidig den massive investering i aktiveringen af sponsoratet, hvor man har udnyttet mange af de unikke muligheder, der har været på hjemmebanen i Danmark, taler vi om et endnu højere beløb, tilføjer han.

Tjent ind igen og igen
Sponsoratet blev tegnet i maj 2011, og det koster Totalkredit omkring seks millioner kroner om året. De penge er dog blevet tjent ind igen mange gange, idet landsholdet i de seneste år både har vundet EM-guld, VM-sølv og nu også EM-sølv. Christian Vollerslev vurderer den samlede gevinst i reklameværdi til at ramme et trecifret millionbeløb.

Hos Totalkredit er man da også glad for sponsoratet.

- Vi glæder os selvfølgelig over den massive eksponering, vi har opnået gennem sponsoratet, siger direktør Troels Bülow-Olsen til Markedsføring.dk.

'Arvinger'-effekten: Advokater spinder guld på dramaserie
'Arvinger'-effekten: Advokater spinder guld på dramaserie

Han beklager, at det ikke blev til guld i denne omgang, men sætter alligevel pris på herrernes præstationer på banen.

- EM på hjemmebane har været en enestående rejse, og vi i Totalkredit er glade og stolte over, at håndboldherrerne har sikret sig EM-sølv og har leveret en fantastisk præstation under hele turneringen både på og uden for banen, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx