23/03-18 09:05; Opdateret: 23/03-18 09:36

Eskalerende handelskrig får asiatiske aktier til at dykkeEskalerende handelskrig får asiatiske aktier til at dykke

Kina og USA indfører straftold mod hinanden. Aktier falder af frygt for handelskrig, siger analytiker.

storybild

København/Shanghai. De asiatiske aktiemarkeder falder fredag, hvor udsigten til en global handelskrig tilsyneladende bekymrer investorerne.

På børsen i Shanghai lukker de toneangivende aktier ifølge nyhedsbureauet Reuters med et fald på 3,39 procent. Dagen igennem var der også markante fald på børserne i Japan, Hongkong og Sydkorea.

- Markederne hader usikkerhed, og om noget er usikkerheden steget, siger Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank.

- Vi går ind i en periode nu med stor usikkerhed. Vi har taget første skridt i en potentiel handelskrig, og vi ved ikke, hvor det ender, tilføjer han.

Det japanske Nikkei-indeks lukkede med et fald på 4,51 procent. Også Hongkong-børsen faldt over tre procent.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev torsdag et memorandum, der pålægger told på op til 60 milliarder dollar på import fra Kina.

Kina har svaret igen ved natten til fredag dansk tid at offentliggøre en plan for at indføre straftold på amerikanske varer på tre milliarder dollar.

Kineserne håber at undgå en handelskrig, men er ikke bange for at kaste sig ud i en, lød det fra det kinesiske handelsministerium i en erklæring fredag.

Ifølge Allan von Mehren er de konkrete tiltag fra de to supermagter ikke så store i de faktiske tal.

- Men den hårde retorik både fra Trump og Kina skræmmer. De er villige til at tage en handelskrig og gå hele vejen. Hvis det eskalerer, kan det ramme den globale økonomi.

- Jeg tror ikke, at vi ender i en stor handelskrig. Det er dramatisk lige nu, men det er et spil, der foregår mellem USA og Kina, og tonen er hård. Men ingen af dem har interesse i en handelskrig, siger chefanalytikeren.

Fredag åbner det danske C25-indeks med et fald på lige over én procent.

Det amerikanske aktiemarked tog et gevaldigt dyk torsdag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Klopp efter vild målfest: Det var tæt...
bt.dk
Netsupermarked bløder: Kassen er helt...
bt.dk
Det kan være slut med dieselbiler:...
bt.dk
Kate Middleton hylder prinsesse...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx