Af - 08/10-14 12:52

BonBon-chef får drømmejob i DubaiBonBon-chef får drømmejob i Dubai

Thomas Jellum forlader BonBon-land efter seks år i direktørstolen til fordel for et "drømmejob" i Dubai.

storybild

Adm. direktør Thomas Jellum (Billede: BonBon-land. )

Forlystelsesparken BonBon-land på Sydsjælland skal have ny administerende direktør.
Parkens nuværende direktør Thomas Jellum har nemlig fået nyt job, og allerede i næste uge har 46-årige Thomas Jellum første arbejdsdag på sin nye arbejdsplads, der ligger flere tusinde km fra Sydsjælland.

Han skal fremover indtage direktørstolen i ny forlystelsespark i Dubai, som åbner i 2016.

- Det er et drømmejob i den forstand, at der ikke bliver etableret så mange nye parker i Danmark og i Europa, så hvis man vil være en del af en ny park, handler det om at være de rigtige steder, og Dubai er et af de mest interessante steder på udviklingsfronten indenfor næsten alting, siger Thomas Jellum til metroxpress.

Her er Qvortrups nye job
Her er Qvortrups nye job

Parken i Dubai får navnet "Bollywood Parks Dubai", og som navnet antyder, bliver den indiske filmindustri det gennemgående tema i udsmykning og underholdning.

- Det er attraktivt og unikt, fordi det er den eneste park af den slags. Den er baseret på bollywood-konceptet og dermed den første af sin art i verden, og det er superfedt at være med til. Især indenfor denne branche, hvor chancerne er så få.
Samtidig er det en fantastisk industri, fordi hver dag er en fest med smil og glade gæster, siger han.

Direktørstillingen i Dubai er kommet indenfor rækkevidde, fordi BonBon-land er ejet af en spansk koncern, der har driftsaftalen med parken i Dubai, og derfor har Thomas Jellum sideløbende med jobbet i BonBon-land arbejdet som konsulent på byggeriet i Bollywood Parks Dubai.

Top-boss så datters liste - og så sagde han op
Top-boss så datters liste - og så sagde han op

Thomas Jellum rejser til Dubai med sin familie i næste uge, og dermed siger han også farvel til BonBon-land, som han har ledet siden 2008.

- Det bliver svært at sige farvel, fordi jeg har været her i seks år og taget BonBon-land gennem en finansiel krise og svære tider. Det går i blodet på en, og jeg har været så heldig at have gode medarbejdere, som har været med lang hen ad vejen og skabt gode resultater, siger Thomas Jellum, som i de næste to år frem mod åbningsdatoen for parken i Dubai skal rekruttere medarbejdere og sikre, at byggeriet skrider fremad som planlagt.

Foruden Bollywood Parks Dubai åbner også en Legoland-park og en Motiongate-park.


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kender du det? 'Der er folk på...
bt.dk
Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Jeg blev ringet op af en fremmed...
bt.dk
TINDER-TIRSDAG: 10 liderlige beskeder...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx