Af Sebastian Kirk - 10/01-18 09:06

Folk kan ikke få nok: Plantekødet bliver flået op fra kølediskeneFolk kan ikke få nok: Plantekødet bliver flået op fra kølediskene

Salget af plantebaseret kød går over al forventning hos både Dansk Supermarked og Coop.

storybild

Det ligner almindelige hakkebøffer, men indeholder intet kød - i hvert fald ikke i ordets traditionelle forstand.

Dansk Supermarked har i den grad undervurderet danskernes interesse for plantebaseret kød.

Koncernen begyndte efter årsskiftet at sælge hakket kød fremstillet udelukkende af plantebaserede produkter, og salgstallene har allerede været over al forventning.

»Det har simpelthen været revet væk i alle landets butikker. Vi øger produktionen hele tiden,« siger Christian Toft fra Dansk Supermarked til Politiken.

Han vil ikke komme med konkrete tal, men producenten Naturli' Foods havde på forhånd forventet at sælge 300 ton.

Konkurrenten Coop har også plantekød i kølediskene, men som metroxpress beskrev i går har man her mødt kritik, fordi Coops variant indeholder æggehvider - et animalsk produkt, som ikke går i spænd med veganeres kost.

Alligevel går salget også her 'bedre end forventet', skriver kommunikationsdirektør Jens Juul Nielsen i en e-mail til Politiken.

Metroxpress talte i sidste med veganeren Daniana-Sarah Pastore, der har prøvesmagt den nye form for kød. Ifølge hende smagte det 'fuldstændigt af kød' - faktisk så meget, at hun kastede op, fordi hun følte, der var tale om kød.

Naturli' Hakket

Plantekødet er fremstillet som et alternativ til almindeligt hakkekød fra køer eller grise. Indholdet er primært sojaprotein tilsat ingredienser som kokosolie, sojamel, mandler, Karl Johan-svampe, tomat samt farvestof fra rødbeder.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter stor turneringssejr: Danske...
bt.dk
Dansk ligaklub erklæret konkurs: 'Jeg...
bt.dk
Patrick Nielsen om boksebrag mod...
bt.dk
Se det første billede: Prins William...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx