Af - 14/08-14 11:53

Børnenes løbehjul bliver stjålet i skoletidenBørnenes løbehjul bliver stjålet i skoletiden

Dyre løbehjul bliver stjålet fra landets skoler. Men hvornår dækker forsikringen?

storybild

Løbehjulstyven her på billedet kan man møde i Ole Lund Kirkegaards børnebogsklassiker 'Frode - og alle de andre rødder', Gyldendal. (Billede: Illustration: Ole Lund Kirkegaard, forlaget Gylden)

Børn i tusindvis suser i disse dage til skole på løbehjul. Nogle på gamle udslidte modeller, andre på spritnye, dyre trick-modeller til 2000-3000 kroner med og uden motor.

Flere skoler, blandt andre Løjtegårdsskolen i Tårnby har oplevet, at løbehjul bliver stjålet i skoletiden.

København får ny løbehjulsbane
København får ny løbehjulsbane

- Vi opfordrer generelt børnene og deres forældre til at børnene ikke tager dyrt legetøj med i skole. Men har man løbehjul med, anbefaler vi, at det fastlåses til cykelstativerne, siger skoleleder Annette Samsøe Jensen.

Forsikringsselskaberne dækker ikke tyveriet, hvis barnet har handler 'groft uforsvarligt', oplyser Ole Vidstrup, konsulent i Forsikringsoplysningen, brancheorganisation for forsikringsselskaberne.

Far vil lære sin søn at stå på skateboard, men så gør han det her
Far vil lære sin søn at stå på skateboard, men så gør han det her

- Et løbehjul betragtes som løsøre på linje med for eksempel en kuffert, og hvis man bare sætter sit løbehjul ulåst i skolegården, er det uden opsyn og vil ikke være dækket. Det svarer til at sætte sin kuffert på perronen på Hovedbanegården og så gå på toilettet, siger han og tilføjer, at forsikringen dækker, hvis løbehjulet er fastlåst til et cykelstativ.

Men forsikringen dækker ikke nødvendigvis, bare fordi man har taget løbehjulet med ind i skolens bygninger. Sætter skolebørnene løbehjulene ulåste i garderoben foran klasseværelserne, er de principielt ubevogtede og ikke alle forsikringsselskaber vil dække, siger Ole Vidstrup.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx