Af Ritzau - 07/12-16 17:24; Opdateret: 07/12-16 18:09

Topchef i AP Pension har sagt sin stilling opTopchef i AP Pension har sagt sin stilling op

Pensionsselskabet AP Pension skal finde ny administrerende direktør. Topchef fratræder stilling med det samme.

storybild

Afgående administrerende direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen. (Billede: Free)

Efter seks år på posten som administrerende direktør for AP Pension har Søren Dal Thomsen valgt at sige sin stilling op.

Det oplyser AP Pension i en pressemeddelelse.

- Efter dialog med formandskabet og orientering til bestyrelsen om de kompetencer, der skal til i AP Pension fremadrettet, har jeg truffet beslutning om at søge nye udfordringer, udtaler Søren Dal Thomsen.

Han har været en del af direktionen igennem ti år og stopper i sin stilling med det samme. Bestyrelsen har konstitueret Bo Normann Rasmussen som administrerende direktør.

Den nu afgående direktør har været ansat i pensionsselskabet af to omgange. Fra 2001 til 2004 var han investeringsdirektør. Efter en afstikker til Sampension vendte han i 2006 tilbage til AP Pension som medlem af direktionen.

Han overtog posten som administrerende direktør i 2010.

Søren Dal Thomsen bekræfter sin afgang overfor mediet InsideBusines. Han fortæller dog ikke, hvad han har planer om at lave i fremtiden.

Niels Dengsø Jensen, der er formand for bestyrelsen i AP Pension, roser Søren Dal Thomsen for hans indsats som direktør.

- Vi har sat stor pris på Søren Dal Thomsens evner til at se nye muligheder forretningsmæssigt og i et investeringsmiljø, hvor lave renter i en årrække har gjort det særdeles udfordrende at opnå tilfredsstillende afkast.

AP Pension er Danmarks fjerdestørste kommercielle pensionsselskab. Det forvalter en formue på den gode side af 100 milliarder kroner.

Pensionskassen har gjort sig bemærket med markante overtagelser af konkurrenter. Nogle vellykkede andre mindre vellykkede, skriver finans.dk.

I Søren Dal Thomsens tid på topposten har AP Pension også været villig til at satse på alternative investeringer.

Blandt andet har pensionsselskabet investeret i trængte landbrug, og hjulpet landmænd, der har været på randen af konkurs, samt støttet nye landmænd i at starte op.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægen sagde, han aldrig kom til at...
bt.dk
Ny gade til dine børns barndom? Nu...
bt.dk
De små hyldede Frederik: Men deres...
bt.dk
Dårligst af alle: Helt og aldeles...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx