Af Ritzau - 03/05-17 07:42; Opdateret: 03/05-17 07:57

Novo Nordisk øger salget trods kindhest til stor divisionNovo Nordisk øger salget trods kindhest til stor division

Novo Nordisk har slidt sig frem i første kvartal, men vigtig division har taget et alvorligt skud for boven.

storybild

Novo Nordisk overrasket markant positivt i første kvartal. (Billede: Free/Novo Nordisk)

Novo Nordisk øgede salget med fem procent - til 28,5 milliarder kroner - i første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser selskabets regnskab.

Det er markant bedre end ventet, da analytikerne havde forventet, at udfordringer og prispres i USA ville holde salget på 27,7 milliarder kroner.

Nettoresultatet landede på 10,2 milliarder kroner, ligeledes langt bedre end ventet i markedet.

- Med de resultater, vi har opnået i årets første tre måneder, er vi godt på vej mod de mål, vi har sat for 2017.

- Salget er drevet af vores nye, innovative produkter indenfor diabetes- og fedmebehandling, og vi kan nu se effekten af vores omkostningsbegrænsende tiltag, som vil gøre det muligt for os at investere i fremtidige vækstmuligheder, skriver administrerende direktør Lars Fruergaard i regnskabet.

Helt skævt er det dog gået i divisionen biopharmaceuticals, der står for produkter som Novo Nordisks blødermedicin, væksthormoner og østrogen-medicinen Vagifem.

Salget i divisionen faldt med en fjerdedel til 4,7 milliarder kroner i kvartalet.

- Primært som følge af en påvirkning fra rabatjusteringer i første kvartal af 2016 og nylig introduktion af en generisk udgave af Vagifem, begge i USA, skriver Novo Nordisk.

Samtidigt var salget af væksthormon ramt af intens konkurrence, der påvirker mængden af salg og "de realiserede priser".

Mens biopharmaceuticals altså havde et hårdt kvartal, gik det over forventning for diabetesforretningen. Her steg salget med 12 procent til 23,2 milliarder kroner, selvom det burde være den ømme tå.

Der er prispres i USA og det var frygtet, at der kunne være helt uvant tilbagegang for Novo Nordisk inden for diabetes.

- Salgsvæksten var drevet af et højere salg af Tresiba og NovoLog som følge af øgede markedsandele, en underliggende volumenvækst i markedet for såvel basal- og hurtigtvirkende insulin samt lagerreduktion i grossistleddet i det foregående år, skriver Novo Nordisk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx