Af Ritzau - 01/03-17 09:33

USA-chef forlader Novo i stor skuffelse over misset toppostUSA-chef forlader Novo i stor skuffelse over misset toppost

Afgående chef for Novo i USA var "kæmpe skuffet" over at blive forbigået som topchef i Novo Nordisk.

storybild

Jakob Riis var kandidat til jobbet som Novo Nordisks næste administrerende direktør, men blev i stedet chef for den amerikanske del af forretningen. Nu har han sagt op. Arkivfoto. (Billede: Free/Novo Nordisk)

- Jeg var klar til at blive og kæmpe videre for Novo, men nu kan jeg mærke, at trangen til at sidde for bordenden er større, end jeg havde forventet.

Det siger Jakob Riis, der forlader sin stilling som administrerende direktør for Novos forretning i USA, til TV2 Business.

Jakob Riis var udpeget som mulig afløser for Novo Nordisks tidligere topchef Lars Rebien Sørensen, der forlod posten med udgangen af 2016. Men den post gik i stedet til Lars Fruergaard Jørgensen.

Den afgående Novo-mand, der har været i virksomheden i 20 år, lægger ikke skjul på, at skuffelsen over at blive forbigået som topchef i den danske medicinalgigant er baggrunden for det uventede jobskifte.

- Jeg havde brugt et par år på at forberede mig på, at jeg kunne blive den næste CEO i Novo, så jeg var da kæmpe skuffet, siger Jakob Riis til TV 2 Business.

- Jeg var dog indstillet på, at jeg ville blive i Novo alligevel og tage tørnen med USA, men den seneste tid har jeg kunnet mærke, at jeg ikke har kunnet dæmpe trangen til at være nummer et, siger han.

Jakob Riis har allerede et nyt job på hånden, hvor han bliver nummer et. Der er tale om et internationalt job inden for sundhedssektoren, men ikke et pharmajob, understreger han.

- Jeg mener stadig, at Novo Nordisk er den bedste pharmavirksomhed i verden, så jeg har ikke lyst til at arbejde for andre pharmavirksomheder, siger han til TV 2 Business.

Jakob Riis afløses af Doug Langa, der bliver ny chef for det amerikanske marked, der udgør omkring halvdelen af omsætningen i Novo Nordisk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx