Af - 23/01-15 16:13

Sommerhusejere skal betale skat af grunde, som er sunket i havetSommerhusejere skal betale skat af grunde, som er sunket i havet

Ville du betale 10.000 kroner i skat om året for en sommerhusgrund, som havet har opslugt? Sådan er virkeligheden for flere sommerhusejere i Nordjylland.

storybild

Stormen Egon sendte dette sommerhus i havet. Ejeren skal stadig betale skat af grunden, som blev opslugt af havet. (Billede: polfoto/arkiv)

Bodil, Allan og Egon. Stormramte sommerhusejere skal stadig betale skat af deres grund, selv om både grund og hus er blevet opslugt af havet i de voldsomme vinterstorme i år og sidste år.

Det er virkeligheden for sommerhusejere ved Nørlev Strand i Hjørring Kommune, oplyser DR Nordjylland. Her sendte stormen Egon to sommerhuse i havet, og yderligere fem er på vej.

Danskerne holdt sig inden døre under Egons rasen
Danskerne holdt sig inden døre under Egons rasen

- Vi er fuldstændig retsløse i den her sag, siger talsmanden for Grundejerforeningen Nørlev Strand, Christian Hartmann, til DR Nordjylland.

Han hus er på vej i havet. Alligevel skal han hvert år betale 10.000-11.000 kroner i grundskyld, som er den skat, man betaler af selve grundens værdi. Først når Skat er klar med en ny ejendomsvurdering i 2017, kan han og andre ramte grundejere blive fritaget for eller få nedsat deres grundskyld.

- Der er ingen, der har taget højde for den situation, vi er ved at havne i, og som endnu flere husejere vil komme til at havne i med de klimaforandringer, vi oplever, siger Christian Hartmann og tilføjer:

DMI: Ny storm kan være på vej
DMI: Ny storm kan være på vej

- Så jeg kalder egentligt på, at vores landspolitikere tager det her seriøst og får lavet en plan for de mange folk, der bor langs kysterne i Danmark.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet kan kommunerne, som opkræver grundskylden, ikke fritage de ramte grundejere.

Medlem af Folketingets Skatteudvalg Ane Halsboe-Jørgensen (S) har ikke umiddelbart nogen løsning på hånden til de ramte sommerhusejere, som kan se frem til at betale skat i flere år af grunde, som er forvundet i havet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx