Af - 20/02-14 12:30

Stort dansk firma solgt for 700 millionerStort dansk firma solgt for 700 millioner

Lampeproducenten Louis Poulsen Lighting er blevet solgt til den danske kapitalfond Polaris Private Equity.

storybild

Louis Poulsen, der producerer den berømte PH-lampe, er blevet solgt. (Billede: ESKESTAD MIK)

Firmaet, der står bag den berømte PH-lampe, kommer tilbage på danske hænder.

Den danske kapitalfond Polaris Private Equity har indgået aftale om at købe Louis Poulsen Lighting, som er en af de største udbydere af arkitektonisk belysning på verdensmarkedet - samt virksomhedens datterselskaber.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Den nuværende ejer – den italienske Targetti Sankey-koncern – købte Louis Poulsen i 2007 af blandt andre Polaris, som havde ejet virksomheden siden 1999.

Danskere scorer trecifret millionbeløb på nyt koncept
Danskere scorer trecifret millionbeløb på nyt koncept

Partnerne har valgt ikke at oplyse købsprisen, men ifølge Børsens oplysninger har lampeselskabet kostet 700 millioner kroner.

- Vi er glade for, at vi i Polaris får en kapitalstærk ejer, som kender vores forretning indgående og kan give
Louis Poulsen de bedste vilkår for at fokusere på fortsat udvikling af virksomheden og vores unikke
produkter, siger Søren Schøllhammer, Vice President i Louis Poulsen.

- Vi har skabt en stærkere virksomhed i de senere år gennem et målrettet arbejde med at effektivisere produktionen og løfte kvalitetsniveauet – og med Polaris ombord er vi nu klar til igen at sætte vækst på dagsordenen.

Dansk firma solgt for en halv milliard
Dansk firma solgt for en halv milliard

Louis Poulsens daglige ledelse fortsætter uændret. Virksomheden beskæftiger i alt 450 medarbejdere, og
hovedsædet er beliggende i København.

Størstedelen af virksomhedens cirka 300 danske medarbejdere arbejder i den moderne produktion i Vejen, hvor der i 2013 blev fremstillet 217.000 enheder.

Louis Poulsen forventes i 2013 at nå en omsætning på ca. 675 millioner kroner, hvoraf ca. 70 procent stammer fra internationalt salg.

- Louis Poulsen er en veldrevet virksomhed med stærke udviklingskompetencer, en effektiv og højt specialiseret produktion og et enestående brand både i Danmark og internationalt.

- Virksomhedens unikke produkter og status som designikon er et stærkt udgangspunkt for yderligere vækst, og vi ser frem til at bidrage til udviklingen i de kommende år, hvor vi vil sikre, at Louis Poulsen får de rette rammer for at realisere virksomhedens betydelige potentialer, siger Allan Bach Pedersen, Partner i Polaris.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx