20/07-17 09:35; Opdateret: 20/07-17 10:01

Tilliden til økonomien tager et tigerspring opadTilliden til økonomien tager et tigerspring opad

Ikke siden 2015 har danskerne haft så meget tiltro til økonomien, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

storybild

Forbrugertilliden er i top, men danskerne fravælger alligevel de store indkøb som fjernsyn eller hårde hvidevarer. Free/Colourbox/arkiv

København. Forbrugertilliden i Danmark steg til 10,5 i juli. Det er det højeste niveau siden sommeren 2015.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- På trods af at det danske sommervejr kun i små glimt viser sig fra sin bedste side, så går de danske forbrugere fortsat rundt med det økonomiske smil skruet godt på, skriver makroøkonom hos Sydbank Søren Kristensen i en kommentar til tallene.

Forbrugertilliden sammensættes af en række forskellige spørgsmål om de adspurgtes forhold til deres økonomi. Der er fremgang for alle disse i juni.

Danskerne mener ifølge undersøgelsen både, at deres økonomi er bedre nu end for et år siden og tror samtidig på, at deres økonomi vil være bedre om et år, end den er nu.

Et af de vigtige spørgsmål går på forventningerne til arbejdsmarkedet, og også her er de adspurgte blevet mere optimistiske og venter faldende arbejdsløshed.

- Det peger på en forventning om, at sandsynligheden for at blive fyret er relativt lille, og hvis det skulle ske, at chancerne for at få et nyt job er relativt gode.

- Det er helt essentielt, hvis danskerne skal slippe de ekstra lønkroner lidt mere fri til gavn for både dem selv og opsvinget som helhed, skriver Søren Kristensen.

En faktor i undersøgelsen stikker dog ud og har gjort det i årevis. Mens tilliden til økonomien er i top, er lysten til at købe forbrugsgoder som fjernsyn eller hårde hvidevarer i bund.

- Tallet stikker ud og har gjort det længe. Jeg mener, at der er to forklaringer.

- Den ene er, at priserne på mange af de her goder falder i pris, og det får mange til at vente med at købe. Den anden er, at vi i højere grad bruger vores penge på services som restauranter, rejser eller fitness. Det er et skift, vi har set siden krisen, siger cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Janni om tv-program: Konflikterne er...
bt.dk
Brøndby og FCM dominerer: Her er...
bt.dk
Kronprins Frederik om udsigten til at...
bt.dk
I smerter før storstilet arrangement:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx