Af - 30/09-13 15:58; Opdateret: 30/09-13 16:34

Teleselskaber malker uheldige kunderTeleselskaber malker uheldige kunder

Det er på ingen måde fedt at miste sin mobiltelefon. Især ikke når ens teleselskab tjener penge på uheldet.

storybild

Det er slet ikke gratis, når man skal have nyt SIM-kort, hvis telefonen er blevet stjålet. (Billede: Polfoto/AP/Martin Meissner)

Mange har på et tidspunkt stået i den uheldige situation, at mobilen er blevet stjålet, bortkommet eller lignende, og så skal man have fat i sit teleselskab for at få et nyt SIM-kort. Og så skal den også lige spærres. Og det kan godt blive en småpebret affære.

Metroxpress har undersøgt priserne hos 11 af de største selskaber i Danmark, og der er ingen af dem, der gratis udleverer et nyt SIM-kort. Til gengæld er der stor forskel på, hvad man så skal punge ud med.

LÆS OGSÅ: Hver femte må selv betale, når cykel bliver stjålet

Kigger man på de store selskaber som TDC, Telia og 3, er prisen over 300 procent højere end hos de billigste, idet prisen for det lille plastikkort rammer 100 kroner.

Derudover tager flere af selskaberne også penge for at genåbne din telefon. Så hvis du har været så uheldig, at mobilen er blevet stjålet, og den er blevet spærret for at undgå ubehagelige regninger, er det ikke ret fedt at være kunde hos eksempelvis TDC eller Telia.

De tager 99 kroner for at åbne telefonen igen, hvor andre tager mindre eller slet intet for den service. Når det samtidigt koster 99 kroner for et nyt SIM-kort, lægger de fleste, der får stjålet deres telefon, altså små 200 kroner i kassen hos mobilgiganterne.

- Prisen er fastsat ud fra de omkostninger vi har i forbindelse med administration, siger David Engstrøm, der er kommunikationsrådgiver hos Telia. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken TDC’s eller Telias prisansvarlige.

SIM-kort er alfa og omega
Men så høje er omkostningerne tilsyneladende ikke hos Call Me, der er det billigste selskab på listen, når det kommer til omkostninger efter en mistet telefon.

LÆS OGSÅ: Træls toilet-ulykke rammer mange danskere

Kunder hos discount-selskabet slipper nemlig med 29 kroner, hvis de selv sørger for at bestille det via selskabets selvbetjeningsside. Derudover slipper de for at betale gebyr for at få låst telefonen op, når den har været tyverispærret.

- SIM-kort er alfa og omega for mobilbrug, og det er ikke der, vi vil tjene vores penge, siger administrerende direktør i Call Me, Hanne Lindblad, til mx.dk.

Ifølge hende er der flere tusinder af deres kunder, der bestiller nyt SIM-kort hver eneste måned, og at der er omkostninger forbundet med det hele. Hos Call Me kører de dog ikke med underskud på SIM-kort fronten, forsikrer hun.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Fuld mand afbryder tv-interview: Hvad...
bt.dk
OB er tæt på afklaring: Det bliver en...
bt.dk
Ny lov i Sverige: Sex kun lovligt,...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx