08/02-18 14:40; Opdateret: 08/02-18 21:50

3F-nej til bryllup mellem LO og FTF3F-nej til bryllup mellem LO og FTF

Første store LO-fagforbund melder sig som modstander af fusion med hovedorganisationen FTF.

storybild

København. En enstemmig hovedbestyrelse i 3F sagde på et møde torsdag nej til en fusion mellem de to hovedorganisationer LO og FTF.

Det skriver 3F i en pressemeddelelse.

3F er blandt andet skeptiske i forhold til, om de kortuddannede får opfyldt behovet for efteruddannelse og opkvalificering,

Samtidigt frygter fagforbundet, at det bliver sværere at varetage medlemsforbundenes interesser med klare meldinger i fagligpolitiske spørgsmål.

Endelig frygter 3F en svagere regional og lokal struktur i én ny stor hovedorganisation.

3F-formand Per Christensen støtter dog fortsat, at sagen diskuteres på en ekstraordinær kongres i LO til april.

- Det er helt naturligt, at den forhandlingsproces, som der blev givet grønt lys til på en LO-kongres, også afrundes på en LO-kongres, siger 3F's formand.

Han fastslår dog samtidigt, at 3F fortsat vil være medlem, hvis der er et flertal for fusionen

- Skulle der på LOs ekstraordinære kongres, på trods af 3F's holdning, være et kvalificeret flertal for opløsning af LO og en fusion med FTF - og et tilsvarende kvalificeret flertal for fusionen i FTF - vil vi naturligvis fortsat aktivt arbejde for, at 3F er medlem af et stærkt, solidarisk fællesskab og en slagkraftig hovedorganisation - både i den nationale, regionale og lokale interessevaretagelse og offentlige debat, siger Per Christensen.

Flere af de andre store forbund, blandt andet HK, har allerede meldt ud, at de tilslutter sig fusionen.

LO repræsenterer en million medlemmer, hvoraf flertallet af de 800.000, der er i arbejde, er ansat i det private. I alt 18 fagforeninger med blandt andet håndværkere, industriarbejdere og butiksansatte er organiseret i LO.

Modsat er FTF hovedsageligt repræsentant for offentligt ansatte. Her repræsenteres lærere, sygeplejersker og pædagoger.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Alle frygter det værste: Nu kommer...
bt.dk
8 'gode' grunde: Derfor synes...
bt.dk
Prins Vincents reaktion får Anders...
bt.dk
Åge Hareide svinger kniven: Disse...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx