Af Ritzau - 13/12-16 08:17; Opdateret: 13/12-16 08:47

SAS overvejer at flytte baser til udlandetSAS overvejer at flytte baser til udlandet

I et forsøg på at skære i omkostningerne vil SAS undersøge mulighederne for at oprette baser i udlandet.

storybild

SAS kan være på vej til at oprette base uden for Skandinavien. (Billede: Reuters/© Charles Platiau / Reuters)

Selv om SAS præsterede et overskud i regnskabsåret 2015/16, ser selskabet sig stadig nødsaget til at finde yderligere besparelser.

Derfor overvejer ledelsen at oprette baser uden for Skandinavien.

- For at hæve vores markedspotentiale må vi skabe de nødvendige forudsætninger for at konkurrere på lige vilkår med vores konkurrenter.

- Derfor overvejer vi at ændre fokus for dele af vores produktion ved at oprette baser uden for Skandinavien, skriver SAS' administrerende direktør, Rickard Gustafson, i årsregnskabet for 2015/16.

Flyselskaber som Norwegian og Ryanair har oprettet baser uden for deres hjemmeterritorium, hvilket har betydet, at man har kunnet ansætte personale til mere fordelagtige løn- og arbejdsvilkår.

SAS opnåede i 2015/16 et overskud på 1,431 milliarder svenske kroner før skat ud af en omsætning på 39,5 milliarder svenske kroner.

Der er fortsat passagerfremgang, især på de lange og mere lukrative ruter.

Det er således lykkedes at hæve passagertallet i denne kategori i fjerde kvartal i år med 25 procent sammenlignet med fjerde kvartal sidste år.

I forbindelse med regnskabet har ledelsen sat et nyt sparemål for de kommende tre år.

Den hidtidige ambition om at finde 800 millioner svenske kroner på budgettet løftes nu til 1,5 milliarder svenske kroner.

- Som virksomhed er vi nødt til at skabe værdi for aktionærerne, hvis vi fortsat skal kunne investere i vores fremtid og være relevant for kunderne.

- Derfor er det afgørende og eksistentielt for virksomheden, at vi forbedrer vores effektivitet, skriver Rickard Gustafson videre i regnskabet.

Her kan man også læse, at SAS i perioden fra 2013 til 2016 sammenlagt har sparet 4,3 milliarder svenske kroner i kraft af det hidtidige effektiviseringsprogram.

Forventningen til det igangværende regnskabsår er endnu et positivt resultat, som dog i første kvartal vil blive presset af højere brændstofpriser.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Teenager voldtaget på festplads:...
bt.dk
I smerter før storstilet arrangement:...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx