Af Ritzau - 03/05-17 12:42

Fjernvarmeselskabernes milliardfidus kan ikke stoppesFjernvarmeselskabernes milliardfidus kan ikke stoppes

Energiminister kan ikke stoppe fjernvarmeselskabers allerede udskrevne ekstra milliardregning til kunderne.

storybild

Energiministeren kan ikke lukke et hul, der gør det muligt for fjernvarmeværker at udskrive ekstra milliardregninger. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017) (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

For fremtiden vil energiminister Lars Christian Lilleholt (V) sætte en stopper for, at fjernvarmeselskaber via en regnskabsmæssig spidsfindighed kan trække nye milliarder ud af kunderne.

Men de selskaber, der allerede er ved at gøre det, kan ikke stoppes. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

- Vi har fået klar juridisk rådgivning fra flere sider, der fraråder at gribe ind i de konkrete sager i Energitilsynet, med henvisning til at det er ekspropriation og svarer til lovgivning med tilbagevirkende kraft.

- Det lytter regeringen selvfølgelig til, skriver Lars Christian Lilleholt i en pressemeddelelse.

Sagen er landet på ministerens bord efter en afdækning af Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

Finans kunne i marts fortælle, at Eniig Varme i Herning af Energitilsynet havde fået lov til at hive forrentning af såkaldt indskudskapital ud af sine kunder.

Det vil koste selskabets kunder samlet 172 millioner kroner, 9000 kroner per kunde, ifølge Finans.

Små 60 fjernvarmeselskaber har ansøgt om det samme og afgørelsen har dermed lagt op til, at samlet 3,4 milliarder kroner kan trækkes ud af fjernvarmekunder over hele landet.

Fjernvarmeselskaber skal ellers hvile i sig selv og ikke være en pengemaskine for ejerne, der ofte er kommuner.

Energiministeren gik hurtigt ind i sagen og lovede at arbejde for, at selskaberne blev stoppet i deres foretagende. Det kan man dog ikke, er vurderingen efter ekstensive undersøgelser.

At stoppe de allerede indgivne ansøgninger vil nemlig være på linje med at lovgive med tilbagevirkende kraft.

- Det er vurderingen, at et sådan ekspropriativt indgreb ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger giver anledning til væsentlige principielle betænkeligheder af samme slags som ved gennemførelse af lovgivning med tilbagevirkende kraft, skriver ministeriet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx